**Sen Lykke**
Erik havde vandret længe gennem en ukendt storby, før han endnu ankom til stationen. Hans ben summede af træthed, og humøret var i din værste ende. Han kom med så stor glæde, uden at tro, han skulle rejse hjem på den måde. Ikke skyldig i noget, alligevel flygtede han som en kat, der har lavet ballade.
Han så en ledig plads i ventesalen og satte sig for at hvile. *Lad mig få pusten igen, så skal jeg nok høre om billetteren. Fem minutter gør ingen forskel nu. Godt, jeg ikke købte returbillet på forhånd. Planen var at blive en uge… Nå, men sådan går det jo.*
Da benene blev lidt mindre trætte, humpede han den tunge sportsvæske op på skulderen og gik hen til billetkassen. Mens han stod i kø, betragtede han stationsmyldret og tænkte på, hvad han skulle gøre, hvis der ikke var flere pladser til jernbanen. Men kontrolløren rakte ham en billet – dog med over tre timers ventetid. Det var ligegy握对. Hovedsagen var, han kunne komme hjem.
Erik gemte billetten og sit pas i jakkelommen og kiggede sig omkring. Hans plads var allerede optaget. Han gik ud på perronen, hvor der også stod bænke langs stationsbygningen. Ved en af perronerne holdt et intercitybanedafgåklar. Tavlen ved perron 6 viste afgangstid og destination. Alle passagerer var allerede gået om bord, for bænkene ved bygningen var tomme.
Den hårde duft af købestov og skin på 믹스에 tobaksrøg, ølånde og svette fra forpestede kroppe, selv den friske luft kunne ikke skære igennem. Tusindvis af mennesker passerede gennem stationen dagligt – hjemløse og berusede inkluderet.
Erik satte sig på en bænk, hvorfra han kunne overse alle tavler og perroner, klar til at vende. I tankerne genlekte han samtalen med Gitte, han fandt for sent, der rette ord. Han havde sovet galt…
“”Ledigt?”” lød en ung, mandestemme ved siden af.
Erik så op og mødte blikket af en velklædt mand i jakkesæt med en lille skuldertaske på hjul.
“”Ja, sit selv,”” sagde han og ryk sig en smule,”” selvom der var plads nok.””
Manden satte sig og løsnede sit slips, før han placerede tasken ved sig.
“”Er du på forretningsrejse?”” spurgte Erik, der pludselig følte trang til at høre et menneske tale.
“”Nej, vender hjem fra en forretningsrejse,””” svarede manden kort.
“”Jeg skal også hjem,”” sukkede Erik.
“”Også på jobbet?”” spurgte manden skeptisk.
“”Nej. Var på besøg. Troede, jeg blev en uge, men det gik ikke.”” Erik sænkede hovedet.
“”Var du uvelkommen?” svarede manden medlæggende.
“”På en måde. Jeg venter på toget til Århus.”””
“”Vi er ikke heldige, vente for længe. Jeg er også nødt til at rejse før tid,””” sagde manden. “”Jeg måtte skifte billet.””
“”Hvilket kupé?””,” spurgte Erik nys.
“”Det ellevte.””
“”Så rejser vi sammen. Er det måske det femte?””
“”Det femte,”” svarede manden uforstående,”” og kontrolerede sin billet,”” før han smilede overrasket.
“”Sådan etabler 믹””
“”Tog du den lige nu?”,” spurgte han, nu mere interesseret.
“”Ja.””
“”Jeg skulle egentlig rejse om,””
###
“”
