**Dagbog**
Skæbnerne er forskellige. Nogle er heldige nok til at møde den eneste sande kærlighed tidligt i livet. Andre må gennemgå svigt og skilsmisser, inden de endelig finder lykken.
Jørgen hørte til den sidste gruppe. Han mødte sin kommende kone, Mette, på universitetet. Hun var en sød, stille pige fra en lille provinsby. Jørgen var bare en helt almindelig fyr uden særlige udmærkelser. Mette tog lang tid om at besvare hans følelser.
Men på sidste semester, hvor mange studerende fandt deres bedre halvdel – nogle endda med børn i hælene – besluttede Mette sig pludselig for at give Jørgen en chance. Han var over al forventning lykkelig og friede næsten med det samme. Til hans glæde sagde hun ja.
Hans mor forstod, at Mette ikke ønskede at vende tilbage til provinsen. Ægteskabet sikrede hende bopæl i en større by tæt på København, en stor lejlighed i centrum og et godt job. Men da hun så sin søns kærlighed og lykke, valgte hun at lade hans drømme stå uforstyrrede.
De giftede sig lige efter eksamen. På en restaurant udenfor byen samledes et stort selskab, primært studiekammerater. Kun Mettes forældre mødte ikke op.
Hun forklarede, at hendes far var syg og sengeliggende, og at hendes mor ikke kunne efterlade ham. Flere spørgsmål besvarede hun kort. Hun virkede så bedrøvet, med tårer der løb ned ad kinderne. Jørgens forældre besluttede at lade være med at presse hende.
*”Mor har taget ham til alle mulige læger. Ingen kunne hjælpe ham,”* sagde Mette med mørke øjne.
Jørgens forældre gjorde alt for at erstatte hendes savn. De levede lykkeligt sammen, og Mette blev hurtigt gravid. Hun søgte ikke job – der var penge nok, og snart skulle hun alligevel på barsel. Måske ville en lillebror eller søster følge efter. Ni måneder senere fødte hun en søn. Hans forældre insisterede på, at drengen skulle hedde efter Mettes far: Mikkel.
Det tog otte år, før hun blev gravid igen. Denne gang var fødslen hård og for tidlig. En lille, skrøbelig pige kom til verden. De kaldte hende Ellen, efter Jørgens mor.
Mettes forældre så deres børnebørn aldrig. Hendes far døde året efter Mikkels fødsel, og moren fulgte kort efter.
Da Ellen startede i skole, besluttede Mette sig for at søge.
