Kørekortlektioner
Signe parkerede bilen uden for kontoret og skyndte sig mod indgangen. Foran hende gik to piger langsomt og snakkede. Lige før dørene standsede de pludselig og blokerede vejen. Hun skubbede sig uforskammet mellem dem, puffede dem til side og rev døren op.
“Hey, hvad bilder du dig ind…” råbte de efter hende med grove fornærmelser.
Normalt ville hun have svaret igen, men i dag var Signe håbløst forsinket, så hun lod være at kaste sig ud i en skænderi og skyndte sig videre mod elevatoren. Folk var allerede ved at gå ind i den, og i sidste øjeblik nåede Signe at hoppe med, bumlede ind i en mand og skubbede ham tilbage.
“Undskyld,” mumlede hun og vendte sig mod de lukkende døre. Mellem dørspalterne syntes hun at se de to pigers irriterede ansigter. Så lukkede dørene, og elevatoren begyndte at køre op. *Jeg skulle have vist dem tunge*, tænkte Signe for sent.
Hun var blevet helt rød i hovedet af at løbe, og håret var i uorden. Der var en spejlbagvæg, men der var for mange mennesker til at hun kunne nå at rette sig. Hun strøg bare hurtigt hånden gennem håret.
Bag hende hørte hun en lille fnysen. Hun var sikker på, det var den mand, hun var løbet ind i. For at tjekke, vendte hun sig om. Han stod der og så på hende, med en let løftet hage – eller måske var det bare på grund af højdeforskellen. En behagelig duft af hans efterbarberingsvand nåede hende. Et øjeblik stirrede de på hinanden. Så vendte Signe sig hurtigt, så håret fløj.
Elevatoren standsede næsten umærkeligt, dørene gled op, og Signe gik ud, mens hun mærkede hans blik i ryggen.
“Var hun ikke lækker?” grinede Nikolaj, da elevatoreren begyndte at køre igen. “Hun kunne jo næsten ikke lade være med at være fræk overfor dig. Bemærkede du det?”
“Hold op. Jeg bliver ikke forført af store øjne og lange ben. Jeg er en gammel rotte. Hun er stadig ung og trodsig, men vent bare til hun bliver gift – så begynder brokkeriet. ‘Kære, Ditte og hendes mand var på Maldiverne, men vi skal til Gran Canaria igen… Jeg er så træt af det. Sara har tre pelsjakker, og jeg har kun én…'” Mads lavede en latterlig efterligning af en forkælet kone, og folk omkring dem fnisede.
“Du har bare været uheldig med Lise,” svarede Nikolaj. Lige da stoppede elevatoren, og de to mænd gik ud.
“Denne vej,” pegede Nikolaj.
“Ja ja. Efter hende gider jeg slet ikke kigge på kvinder. Men nok om det,” sagde Mads og standsede foran en glasdør. “Her?”
Imens havde Signe travlt med at få en skideballe af sin chef.
“Hvor fanden bliver du af? Kunden har lagt på, og du risikerer at miste salget!” råbte han, mens spyt fløj af raseri.
“Lars, jeg lover, det sker ikke igen. Jeg sad i trafikken…”
“Spær mig for detaljer. Gå tidligere i seng og kom afsted før myldretiden. Hvis du kommer for sent igen, så hjælper det ikke at din mor er syg – du er fyret. Få nu bare fingrene ud og kom afsted til kunden.”
Signe bakkede mod døren.
“Tak, Lars. Jeg lover… nej, jeg *sværger*, det sker ikke igen…” Hun åbnede døren med rygMen da hun var på vej ud, så hun Mads stå ved elevatorerne med et smil, som om hele situationen pludselig var blevet meget mere interessant.
