“Skæg”
“Line, er du snart klar? Karina og Frederik kommer om et øjeblik,” sagde Thomas utålmodigt og kiggede ind i soveværelset.
“Lige med det samme. Bare et sekund,” svarede Line uden at vende sig fra spejlet i skabets dør.
Hun strøg læbestift over læberne, rystede let på hovedet for at give de perfekt fiksede lokker lidt mere liv, rettede på kjolens udskæring og vendte sig så mod sin mand.
“Jeg er klar,” smilede hun til ham.
“Wow! Sikke en smukke du er.” Thomas gik hen og trak Line tæt ind til sig.
“Vær forsigtig, læbestift,” sagde Line og trak hovedet lidt tilbage fra hans bryst, mens hun så på ham med et blødt, lidt skælmsk blik.
“Line…” begyndte Thomas med en pludselig hæs stemme, men i det samme ringede det på døren. “Nå, der var vi.” Han slap skuffet grebet om hende, sukkede og gik for at åbne.
Line kastede et sidste blik i spejlet, rettede på kjolen og fulgte efter Thomas.
I entrén stod Frederik allerede og viftede med et stort bundt roser. Ved siden af ham stod hans kone Karina med en gavepose i hånden.
“Hvor er fødselsdagsbarnet? Hvorfor hilser hun ikke sine gæster?” drillede Frederik, mens han raslede med blomsterpapiret. Han så Line og tog et skridt frem. “Nå, endelig. Line, du er som altid strålende. Thomas, du må passe på, ellers stjæler jeg hende. Line, må jeg ikke få et kys?” Frederik plantede et lydkys på hendes kind og rakte hende så roserne. “Jeg ønsker dig…”
“Hey, kom nu ind og få afjakket, taler og skåler kan vi gøre ved på bordet,” sagde Thomas og afbrød ham.
“Thomas, hent sutsko, jeg sætter blomsterne i vand,” sagde Line og gik ud i køkkenet.
Lejligheden blev straks fyldt med larm og liv. Frederik gnubbede hænderne foran det dækkede bord midt i stuen.
“Line, du er en troldkvinde. Hvor har du lavet et festmåltid! Jeg kommer til at drukne i min egen savl,” stønnede Frederik overdrevet.
“Du må lige holde lidt ud,” sagde Line og kom ind med en vase fuld af roser. Hun satte blomsterne på bordet ved vinduet.
“Skæg,” hviskede Karina med et rullende blik.
Line lagde en hånd på hendes skulder, som for at berolige hende. I det øjeblik ringede det på døren igen, og Line gik for at lukke de nye gæster ind.
“Det her er Laura, og det er min søster Line,” præsenterede Mads de to piger for hinanden og rakte Line et buket blomster.
“Hyggeligt at møde dig,” sagde Line og smilede. Laura nikkede knap synligt. “Undskyld, vi har ikke flere sutsko.”
“Det går nok, jeg giver Laura mine,” sagde Mads.
Line så forbavset på sin bror. Hendes blik sagde: *Hvad har I to til fælles?*
“Kom nu, lille søster, byd dem til bordet,” sagde Mads, uden at lægge mærke til hendes blik.
De gik ind i stuen.
“Min bror kender I alle, og det her er Laura, hans nye kæreste,” præsenterede Line. “Fortæl selv resten,” hviskede hun til Mads og gik tilbage til køkkenet med blomsterne.
De havde ikke en ekstra vase, så Line satte blomsterne i en literbeholder og lod dem stå på køkkenbordet.
Da hun vendte tilbage, var gæsterne allerede sat til bords. Thomas pegede på en stol i bordenden. Line satte sig og lagde mærke til, at Frederik og Karina havde sat sig på hver sin side af bordet, adskilt af de andre.
Thomas skænkede allerede cognac til mændene og vin til kvinderne. Laura sad rank, streng og uinteresseret i alt omkring hende. Mads lagde salat på hendes tallerken. Hun lod ikke til engang at bemærke det.
*Hold da op, hun er kold. Det føles som om der stråler kulde fra hendes afstand.* Lines tanker blev afbrudt af Thomas, der rejste sig med et glas i hånden og så på hende med ømhed.
Alle tav. Så lød klirret af glas, der blev skålet, efterfulgt af lyden af bestik mod tallerkener…
Line så sig omkring bordet. Frederik spiste højlydt, priste maden og skottede til Karina. Hun stirrede ned i sin tallerken og lånte ham intet blik. Laura tyggede langsomt, uden at se på nogen. Mads hviskede noget i hendes øre. Thomas sørgede for, at alle havde tilstrækkeligt at drikke. *Se, alt går fint, og du var så bekymret…*
Line slap af. Da gæsterne havde fået noget at spise og drikke, hentede Thomas sin guitar fra soveværelset. Et par minutter stemte han den, og så begyndte han at synge: *”Du er min eneste…”* Hans stemme var varm og smuk, og alle vidste, at han sang til hende.
Line lyttede, gyngede let på stolen og begyndte så at synge med. Det lød harmonisk og smukt. Da sangen sluttede, var der stille i et øjeblik, før alle begyndte at råbe forslag til næste sang.
Thomas spillede nogle akkorder og startede så med Shu-bi-duas “Danmark” – Lines favorit.
Midt i sangen rejste Karina sig og gik ud i køkkenet, lukkende døren efter sig.
“Du synger godt, Thomas. Det fortjener en skål,” sagde Frederik, da sangen sluttede.
“Jeg henter det varme,” hviskede Line til Thomas og fulgte efter Karina.
Karina stod ved det åbne køkkenvindue og røg.
“Hvad er der galt?” spurgte Line og stillede sig ved siden af hende.
Karina blæste en røgstråle ud ad vinduet. Cigaretten i hendes slanke fingre dirrede. Asken faldt på foldekarmen. Karina strøg den væk med hånden, men gjorde det kun værre.
“Du plejede at elske, når Thomas sang. Hvorfor gik du?” spurgte Line igen.
“Det gør jeg også nu,” svarede Karina og så sig tilbage for at sikre sig, at døren var lukket.
Fra stuen lød en utraditionel mængde mandestemmer. *”Hvis du ikke har en tante…”* sang Frederik højest.
“Kan du hjælpe mig?” spurgte Karina pludselig.
“Hvor meget?” spurgte Line.
“Det er ikke penge, jeg skal have.” Karina tog et langt sug og blæste en tynd røgstråle ud.
“Er det noget med Frederik? Har I skændtes?”
“Line,” sagde Karina og sikrede sig igen, at døren var lukket, før hun smed cigaretten ud ad vinduet. “Jeg er forelsket, Line. Hovedkulds.”
“Karina… Hvad med Frederik?”
“Hvad har han med det at gøre?” sagde Karina højt, mens hun glemte at dæmpe stemmen. “H”Det var som om, at selv i det stille klosters fred, hvor Frederik nu fandt trøst, vidnede himlen om en kærlighed, der altid var større end fejl og fortræd.”
