**Vejen til lykken**
Mikkel gik hjem fra arbejde. Det var lidt langt, men aftenen var mild og stille – perfekt til en gåtur. I sådanne øjeblikke fortrydte han slet ikke, at han ikke havde en bil. Han nød temperaturen og glædede sig til sommeren.
Hele sit liv havde Mikkel boet med sine forældre i midten af København, vant til byens hektiske puls. Men for nylig var han flyttet til en soveforstad, en rolig udkant. Han kom hjem og gik næsten straks i seng for at vågne tidligt nok til at nå tilbage til byens myldrende centrum.
Om natten kiggede en nysgerrig måne ind ad hans vindue. Der var ingen træer eller huse i vejen, og han havde endnu ikke fået hængt tunge gardiner op. Han boede på tolvte sal i en nybygget lejlighed med udsigt over en markslette og en fjern skovrand. De første nætter vågnede han midt om natten, stirrede på værelset i det blå månelys og forstod ikke, hvor han var. Så huskede han, blev rolig og faldt i søvn igen.
***
For blot to år siden vidste han ikke engang, at der fandtes kollegieværelser. Ikke som i gamle dage, hvor ti hustruer delte et køkken, men alligevel – at bo sammen med en fremmed og dele fællesområder var ikke særlig behageligt.
Mikkel var vokset op i en almindelig familie i en toværelses lejlighed i byen, med høje lofter, rummelige værelser og en lang, smal entre, der førte ind til et lille køkken. Hans mor arbejdede som pædagog i en børnehave, hans far som buschauffør. De levede ikke i luksus, men de kunne godt finde råd til en ferie ved kysten.
Alt ændrede sig på én dag. Hans far havde ikke brudt nogen regler – han ventede på det grønne lys og satte bussen i gang. Pludselig sprællede en kvinde ud fra fortovet med en rulletaske. Hans far hamrede på bremsen, men hvordan stopper man en bus med det samme? Kvinden blev slynget som en bold og døde på vejen til hospitalet.
Hun var åbenbart ved at nå et tog. Svigersønnen havde lovet at køre hende til sommerhuset, men hans planer ændrede sig. De skændtes, og hun, irriteret og utilfreds, styrtede af sted mod stationen. Hun troede, hun kunne nå det. Toget venter jo ikke på nogen.
Den samme svigersøn råbte senere i retten, at en fuld chauffør havde dræbt hans elskede svigermor og krævede den hårdeste straf. Ja, dagen før havde hele garagen fejret en kollegas pensionering, og der var blevet drukket. Men den morgen havde lægeundersøgelsen ikke vist nogen tegn på, at hans far var beruset. Han drak slet ikke ret meget. Alligevel dukkede der pludselig beviser op om, at han havde promille over grænsen.
For ikke at trække de andre chauffører med ned, sagde hans far, at han havde drukket til sin kones vennindes fødselsdag. Han reddede dem alle – og endte selv i fængsel. Hans mor var knust og græd konstant. Penge blev knappe. En pædagogløn er ikke høj. Mikkel meddelte, at han ikke ville studere efter gymnasiet, men i stedet finde et job.
»Åh, så du vil i hæren? Som om det ikke er nok, at din far er væk – skal jeg også miste dig?« græd hans mor.
For at berolige hende lovede Mikkel at fortsætte sin uddannelse. Lige før studenterguilden døde hans far af et hjerteanfald i fængslet. Mikkel holdt sit løfte og begyndte på universitetet. To år senere giftede hans mor sig igen og flyttede til sin nye mand. Mikkel blev alene i deres lejlighed. Hans mor betalte huslejen og gav ham penge – bare han studerede. Hun havde råd til det. Hendes nye mand var ikke bare en embedsmand, men en højtstående en. Selvom Mikkel ikke rigtig kunne huske, hvad han lavede.
Da hans studiekammerater fandt ud af, at han havde en tom lejlighed, begyndte de hurtigt at holde fester der. Den gæstfrie vært lod dem endda blive over natten.
Først nød han livet, men efterhånden blev de larmende selskaber trættende. Han vågnede ofte op til fuldstændig fremmede fyre og piger i lejligheden.
Naberne klagede til hans mor. Hun kom forbi en tidlig morgen for at tjekke, om han var hjemme. En nøgen pige mødte hende i døren og gik, fuldstændig uforstyrret, forbi hende og ind i badet.
Selvfølgelig skældte hun ham ud, smed alle ud og truede med at stoppe pengene, hvis han ikke holdt op med orgierne.
To uger levede han i stilhed. Så spurgte hans venner, om de ikke måtte fejre en fødselsdag hos ham. De opførte sig roligt, men drak som sømænd.
Næste morgen vågnede Mikkel ikke alene. En nøgen pige lå ved siden af ham, halvt dækket af dynen. Hun lå på maven med ansigtet mod væggen, og et væld af rødt hår spredte sig over hovedpuden. Den eneste i gruppen med sådan hår var Fie Lund.
Mikkel sneg sig ud af sengen for ikke at vække hende. Han kunne ikke huske noget, men tænkte, at hvis de havde haft sex, ville han næppe have taget underbukser på bagefter.
Han tjekkede alle værelser – der var ingen andre i lejligheden. Han tog et brusebad og lavede kaffe. Duften vækkede Fie, der kom ind i køkkenet iført hans lange T-shirt og begyndte at kæle og mumle noget sødt vrøvl. Mikkel skubbede hende blidt væk.
»Hvad er der galt? Du sagde, du elskede mig i nat,« sagde Fie fornærmet. »Giv mig kaffe.« Hun rakte hånden ud efter hans kop.
»Hold op med det pjat,« sagde Mikkel usikkert. »Der skete ikke noget mellem os. Jeg er ikke selvmorderisk – hvis Nikolaj finder ud af det, slår han mig til plukfisk.«
»Vi er gået fra hinanden. Vidste du det ikke? Tror du, det er derfor, jeg drak så meget i går? Han har et nummer kørende med Laura fra femte semester, den skiderik.«
Efter at have skubbet den hulkende Fie i badet, samlede han tomme flasker op, vaskede op og luftede ud. Hans mor kunne dukke op når som helst.
De kom for sent til forelæsninger. Fie foreslog, at de skulle i biografen, men Mikkel afslog og gik på universitetet. Da hans venner spurgte, hvor Fie var, lod han forbavset og sagde, han troede, hun var gået hjem med de andre aftenen før.
Fie tav til ham i to uger. Så kom hun hen til ham og sagde, at hun var forsinket. Mikkel spidsede ører men lod, som om han ikke forstod.Og da Fie en sen eftermiddag i december fødte en lille dreng med lyserødt ansigt og spinkle fingre, vidste Mikkel pludselig, at det var dér, livet virkelig begyndte.
