Jeg kunne ikke tro, at et barn kunne svigte sin egen mor
En morgen gik jeg ud i haven og lagde mærke til en ældre dame hos min nabo. Hun var lidt krum i ryggen og sad under markisen på en bænk. Det så ud til, hun var faldet i søvn i det fri.
Det forekom mig underligt, for min nabo havde ingen familie. Hun og hendes mand havde ingen børn, og hendes mand døde for et år siden efter en lang sygdom. Selvfølgelig var hun trist og kede af det. Nu var hun alene i sin alderdom. Men hun var ikke så gammel, at hun skulle give op. Hun måtte acceptere, hvordan tingene var.
Jeg gik hen til min nabos hus for at høre mere om kvinden. Den ældre dame var velopdragen, men talte ikke meget med mig. Min nabo fortalte mig i al hemmelighed, at hun var stresset. Hendes søn havde vendt sig mod fru Mette, så det var bedst ikke at forstyrre hende.
Hun havde arbejdet hele sit liv i DR SymfoniOrkestret. Hendes mand var professor og underviste på universitetet. Hun vidste godt om hans forhold til studerende, men ønskede ikke at ødelægge familien. Derfor tav hun og skabte ikke en scene.
Hendes eneste søn og arbejdet optog det meste af hendes tid. Hun underviste også i musik hjemme hos sig selv.
Hendes søn blev voksen, færdiggjorde sine studier og giftede sig. Så kom der et barnebarn, som hun elskede højt. Netop da besluttede hendes mand at forlade hende for en anden kvinde, men han ville ikke skille sig.
––––––––––
Sønnen og hans kone arbejdede hårdt på deres egen virksomhed, så de besøgte hende ikke så ofte. Men de lod hende passe barnebarnet. Alderdommen kom pludselig. På et tidspunkt blev manden smidt ud af sin elskerinde og vendte tilbage til hende. Efter den unge kvinde syntes hans kone pludselig at ligne en gammel kone, og det kunne han ikke lide. Han kunne knap være i nærheden af hende. Han håbede stadig at finde en yngre kvinde.
I mellemtiden havde sønnen sit eget hus. Det var stort og rummeligt. Faderen begyndte at bede ham om at tage sin mor ind. Sønnen havde intet imod det. Hans datter elskede også sin bedstemor. Men konen…
Hun nægtede at have en gammel dame boende i hendes hus. Først skældte sønnen hende ud, for det handlede jo om hans mor, så han besluttede, at hun skulle flytte ind.
“Fint nok. Men så må far skrive deres lejlighed over til barnebarnet. Hvis han finder en ny kvinde, skal vi ikke gå glip af lejligheden.”
For at tilfredsstille konen talte sønnen med sin far, der lovede at overføre lejligheden til barnebarnet.
Fru Mette måtte flytte til sin søn. Det var egentlig ikke så slemt – frisk luft, natur, familie. Hendes mand sørgede ikke længe – han fandt snart en ny elskerinde. Men han skyndte sig ikke med skilsmissen.
Konen brokkede sig stadig og opførte sig frygteligt overfor sin svigermor. Hun sad derhjemme og prøvede at ydmyge den gamle dame, råbte af hende og løftede endda hånden. Moderen sagde intet til sin søn. Barnebarnet begyndte at gøre det samme som sin mor. Efter sådan behandling gik fru Mette til grunde og krævede, at sønnen tog hende hjem igen.
Sønnen ringede til sin far, men han nægtede blankt at tage hende tilbage – han boede allerede med en anden. Datteren og konen insisterede på, at bedstemor skulle bo et andet sted. Så besluttede han at køre hende til et plejehjem. Min nabo fik det at vide. Som det viste sig, kendte hun den gamle dame godt. Til sidst følte hun så meget med fru Mette, at hun arrangerede, at sønnen bragte sin mor til hende. Han lovede at give hende penge regelmæssigt og bad hende om altid at ringe til ham.
––––––––––
Han bragte sin mor derhen. Han syntes, forholdene var gode. Han lovede at besøge hende så ofte som muligt. Nå, det får ud”Men ligesom mange andre lovede han meget, og trods alt hans gode vilje blev besøgene sjældnere, indtil de til sidst stoppede helt, og fru Mette fandt sig selv tilbage i den samme ensomhed, som hun altid havde frygtet.”
