HJERTET SLÅR IGEN
Astrid fødte sin Liva uden at vide hvem faderen var. Hun “snublede” så at sige før ægteskabet.
Ja, der var en flot fyr, der kurtiserede hende ivrigt. Han inviterede hende dog ikke til kirken. Men han var smuk som en sol og uimodståelig høflig. Astrid tog sin bejler under armen og førte ham stolt forbi de ældre damer – de “gyldenkalksnomader” – der altid sad på bænke ved opgangen. Disse pensionister fulgte enhver forbi med øjnene, som om de var solsikker der drejede sig mod solen.
Fyren arbejdede ikke. Han foretrak at svæve gennem livet som en sommerfugl. Astrid fodrede ham, gav ham drikke og lagde ham til at sove. Hun var klar til at rulle den rødeste løber ud for hans fødder.
Men en skønne dag erklærede bejleren, at Astrid var kedelig, at hun ikke værdsatte ham nok som kvinde. Og forresten, hvorfor havde hun ikke taget ham med på ferie til Mallorca, hvis hun virkelig elskede ham…
Astrid græd i en uge. Så rev hun billederne af ham i stykker og brændte dem. En hel måned sørgede hun alene. Indtil hun mødte Kristian.
…En morgen var Astrid sent på den. Hun stod og trommede utålmodigt med fingrene på busstoppestedet. Lige pludselig stoppede en taxi ved siden af hende. Chaufføren åbnede døren og tilbød at køre hende. Astrid hoppede ind ud at tøve.
Undervejs begyndte chaufføren at snakke. Astrid vurderede ham med det samme. Han var velplejet, velbarberet og velklippet. Hun blev også betaget af hans charm. Hans hele udstråling skreg på, at der var en kvindehånd, der tog sig af ham. Astrid besluttede, at det måtte være hans mor.
Kristian – som han præsenterede sig – var det stik modsatte af hendes første kærlighed. Astrid gav ham uden tøven sit telefonnummer. Hun ville gerne se ham igen. Det var eneste gang, hun nogensinde kørte gratis i taxi.
…De begyndte at ses. Kristian overøste hende med blomster, gaver og kærlighed.
En forårsdag gik de en tur i skoven. Astrid samlede forårsblomster med glæde. Kristian så hendes begejstring og hjalp til. Da de havde samlet en hel buket, satte Astrid sig i bilen. Kristian lagde sin enorme buket omhyggeligt på bagsædet.
“Til hans kone,” tænkte Astrid. Hun turde ikke spørge. Hvad hvis han var gift? Efter et halvt år med den elskværdige Kristian foretrak hun den søde selvbedragelse. Hun sagde ingenting…
Men ikke længe efter dukkede Kristians kone op hos Astrid. Hun havde to små børn med sig og sagde:
“Her, skat, tag dig af dem! De elsker deres far!”
Astrid stod målløs og kunne kun få frembragt:
“Undskyld, jeg vidste ikke, Kristian var gift. Jeg har ikke tænkt mig at ødelægge jeres familie. Jeg bygger ikke rede under andres tag.”
Samme aften gav hun “ægtemanden” en tur hjem.
…Næste kærlighed var Kakha.
Han var georgier. Deres forhold var kortvarigt. Han stormede ind i Astrids liv som en orkan og forsvandt lige så hurtigt.
De mødtes til en fødselsdag. Kakha brugte sin charme fra start, og Astrid lod sig rive med. Hun blev betaget af hans generøse sind, hans optimismOg selvom livet havde givet hende både stærke storme og stille solskinsdage, fandt Astrid til sidst ro i at se sine børnebørn lege i samme park, hvor hun engang havde gået med håb og hjertesorg.
