Kærlighed, svigermor og kunstig intelligens
— Mor, hvorfor skal du altid ødelægge min relation med Freja? — Ivars stemme skælvede af oprør, men han kæmpede for at bevare roen.
— Fordi hun ikke er den rette for dig, Ivar! — svarede Birthe fast, mens hun klemte læberne sammen og krydsede armene over brystet.
— Hører du overhovedet dig selv? Freja og jeg elsker hinanden! Det er ikke bare tomme ord, det er ægte følelser!
— Følelser? — gentog moren og så væk. — Hun kan ikke føle. Det ved du udmærket godt.
— Nej, det gør jeg ikke! — Ivar hævede stemmen. — Du har hele mit liv sagt til mig: Find den rette — sød, trofast, klog, huslig. Og hvad så? Er hun ikke smuk?
— Jo, hun er smuk… — mumlede Birthe modvilligt.
— Er hjemmet rent? Ja. Respekterer hun dig? Ja. Hun har aldrig sagt et ondt ord til dig. Klog — hun forstår mere om teknologi og litteratur end jeg nogensinde vil. Så hvad er problemet, mor?
— At din Freja ikke er et menneske, Ivar, — sagde kvinden fortvivlet og rejste sig fra stolen. Det lille salgbord med tekande og småkager, pynteligt arrangeret af svigerdatteren, vaklede og væltede med et brag. — Hun er et produkt! Et program! En maskine! Metal og ledninger, omend pakket ind i glat hud og blanke øjne!
— Mor…
— Afbryd mig ikke! — afbrød hun ham. — Denne… kvinde… hun bliver ikke ældre, bliver ikke syg, skændes ikke! Hun er perfekt fra start! Udskiftelige bryster, solcelleladning, indbygget temperatursensor! Forstår du ikke, at du har erstattet det levende med teknologi?
Den ældre spids Tulle gøede i støtte og kredsede om hendes fødder.
— Selvfølgelig smiler hun til dig! Hun har “smil-mode” tændt! Hun ruller aldrig med øjnene, bliver aldrig irriteret, råber aldrig. Hun er ikke et menneske, Ivar! Og du… du har valgt en illusion.
Han tav og forlod efter en dyb indånding soveværelset.
Næste morgen stod Birthe på altanen med bankende hjerte og så ned på gården, hvor børn legede og par gik tur. I ørene gav genlyd af sønnens ord: “Vi elsker hinanden.”
Samme dag besøgte hun producentens hjemmeside for androider. Fingrene dirrede, da hun bladrede gennem kataloget. Til sidst valgte hun: Magnus. Højde — 184, mørke øjne, “medfølelsestilstand”, “aktiv lytning”, “bløde arm— for tæt omsorg og varme hænder”.
