Svigermoren tog alt, selv elkedlen! Dramatiske historier fra livet
Mette kæmpede, indtil svigermoren overskred alle grænser ved at kræve penge og ting. Læs, hvordan hun forsvarede sin familie og fandt frihed!
I en lille by på den jyske hede, hvor vinden hvirvler gennem de gamle gader, prøvede Mette og hendes mand Mads at bygge et liv sammen. Men skyggen af Mads’ mor, Gerda Nielsen, hvilede over dem som en mørk sky.
„Det er et flot brødrister, I har! Den ville passe godt hos mig,“ sagde Gerda med et smil, mens hun så på sin søn med en tone, der fik Mads til at fryse inde.
„Mor, den passer til vores køkken. Dit køkken har en helt anden stil, den vil ikke matche,“ prøvede Mads at afvæbne situationen med en joke, men han vidste allerede, at brødristeren snart ville flytte til hans mors lejlighed.
Gerda var en kvinde, der altid fik sin vilje. En ny blender, en fancy kaffemaskine eller endda gardiner – hvis hun sagde „jeg vil have det“, så ville Mads, den lydige søn, straks bringe det til hende.
„Du kan jo købe en ny, min dreng. Jeg er på pension, jeg har ikke råd. Jeg har givet alt for dig hele mit liv! Du elsker vel din mor, ikke? Jeg elsker dig jo så højt!“ Gerda talte på en måde, der gjorde det umuligt at sige nej. Hendes ord sivede ind som slik med gift, og Mads gav efter.
Han havde aldrig sagt nej til sin mor. Hvis hun ikke brugte de ting, han gav hende, tænkte han: „Måske får hun brug for det en dag.“ Hvordan kunne han sige nej til en kvinde, der altid mindede ham om, hvor meget hun havde ofret for ham?
Mads voksede op i en familie, hvor moren var den uomtvistelige autoritet. Han kom ikke ind på en gratis uddannelse, så Gerda valgte en betalt økonomiuddannelse til ham.
„Det er fremtidsrettet, min søn! Du tjener godt, som alle normale mennesker,“ insisterede hun.
Men allerede efter første semester vidste Mads, at økonomi ikke var hans drøm. Han ønskede sig design og kreativitet, men da han ringede til sin mor for at dele sine tvivl, fik han at høre:
„Jeg har lige betalt for tre semestre! Hvorfor tænkte du ikke på det før? Jeg arbejder dobbelt, så du kan studere, og så får jeg sådan et stunt at høre! Færdiggør studiet, og så skal du på praktik hos tante Birthe. Jeg har ordnet det.“
Tante Birthe, en veninde af moren, var afdelingsleder i et lokalt firma. Efter forelæsninger kørte Mads til hende, lyttede til endeløse livshistorier og kun sjældent til arbejdsopgaver.
„Mor, jeg gider ikke køre derhen mere. Det er ikke mig,“ sagde han halvandet år senere.
Men på det tidspunkt havde Mette trådt ind i hans liv. Hun var fra en anden klassse på studiet og vandt hans hjerte med sin lethed og drømme. De begyndte at ses, og Mette ville ikke kun sidde på universitetet – hun ville gå i de sneklædte parker, løbe på skøjter og drikke varm chokolade på caféer. Mads, betaget af kærligheden, begyndte at springe praktikken over og faldt i søvn til forelæsninger. Det gik ikke ubemærket hen hos tante Birthe, som straks klagede over det til Gerda.
„Jeg gør alt for dig, og så takker du mig på den måde? Du vil blive smidt ud, din uddannelse går i stå, og så render du rundt med den pige om natten!“ råbte Gerda. „Fra nu af arbejder du halvtid og giver mig pengene. Har du set priserne på mad? Ingen flere ture!“
Mads sagde ikke noget. Han beholdt kun lidt til sine aftener med Mette, mens resten gik til moren. Gerda sukkede dog stadig:
„Det er på tide, du betaler for dig selv. Jeg har også brug for at leve mit eget liv. Jeg går snart på pension, og helbredet er ikke, hvad det har været. Du vil vel ikke miste din mor tidligt? Du elsker mig jo, det ved jeg.“
Efter endt uddannelse gjorde Gerda et overraskende tilbud til det unge par. Hun gav dem nøglerne til en lejlighed og sagde:
„Her, bo her og vær glade!“
Mette kunne næsten ikke tro det, og Mads omfavnede sin mor og kaldte hende den bedste.
„Jeg har sparet op til jer, alt sammen for jer,“ sagde Gerda stolt.
Men lejligheden var en lille énværelses med slidt indretning. Mette lod sig dog ikke slå ud:
„Vi laver det pænt, og så bliver det hyggeligt!“
Men glæden varede ikke længe. Gerda boede i nabobygningen og bad snart Mette om at „lige handle ind“ eller „gøre komfuret rent“ eller „rydde op på lageret“. Mette, selvom hun var træt efter arbejde, sagde ja. Men den sidste anmodning chokerede hende.
„Jeg har brug for en ny sofa i stuen. Den gamle kan vi fikse, så behøver vi ikke for”Men da Mette sagde nej, vendte Gerda sig mod hende med kolde øjne og sagde: ‘Så må du hellere lære at respektere familien, før det er for sent.'”
