Gæster fra naboerne: hvordan Mette satte grænser for frækhed
Jens kom hjem træt, og lejligheden lugtede af stovet kød – ovnen gemte på en lækker ret, mens Mette skar grøntsager til salaten. Han gik hen, kyssede sin kone og bemærkede:
– Det dufter fantastisk.
– Jeg gør mit bedste for gæsterne, svarede hun smilende.
– Mine gæster? rynkede Jens panden. – Jeg bad dig jo om ikke at lave mad.
– Men altså… Det er jo din familie. De har arbejdet hele dag, de skal have noget at spise.
– Mette, du forstår det senere…, sukkede han. – Det havde været bedre, hvis du havde lyttet.
Et par timer tidligere havde hans mor ringet:
– Skat, Sofie, Lises datter, har lige købt en lejlighed sammen med sin mand lige ved siden af jer. Men der er ikke vand endnu, mens de renoverer. Lis spørger om de må bruge jeres bad et par dage.
Jens var ikke begejstret. Han havde aldrig brudt sig om Sofie – hun var lige så snu som sin mor.
– Fint, lad dem komme, sukkede han. – Men kun for at bade, ikke mere.
Sofie og hendes mand Mads dukkede op senere på aftenen.
– Hej! Jeg er Sofie, det her er min mand. Og du må være Mette?
Uden at vente på en invitation gik Sofie rundt i stuen, rørte ved dørhåndtagene og kiggede ind i soveværelset. Jens lukkede døren:
– Var det ikke bare badet, I skulle bruge?
– Jo, jo! Mette, har du håndklæder? Vi har ikke taget nogen med.
Efter badet havde de ikke travlt med at gå. De satte sig i stuen og nød duften fra maden.
– Åh, hvor det dufter lækkert! pludrede Sofie. – Hvad laver du?
Mette sukkede og inviterede dem til bordet.
De spiste alt sammen. Da de gik, glemte de håndklæderne, svampen og shampooen. Mette rystede på hovedet:
– Shampoo og gel er én ting, men nu skal vi have nye svampe.
Dagen efter gentog det sig. Og den tredje dag. Mette lavede broccoli-gratin, men Sofie rynkede næsen:
– Ad! Spiser I sådan noget? Kom nu med en rigtig bøf.
Den fjerde dag var der pasta med kødsovs. Sofie var igen utilfreds:
– Der er næsten intet kød i. Bare sovs.
Jens kiggede på Mads:
– Hvornår får I vand?
– Det har vi allerede, indrømmede han ærligt.
Sofie greb ind:
– Bruseren er ikke sat op endnu…
Efter middagen så Mette på sin mand:
– Jeg har en plan til at få dem væk. Men du skal spille med.
Næste aften, da gæsterne igen sad klar, kom Mette med en bakke tør havregryn, revet æble og honning.
– Det er en “Fransk skønhedssalat”. Meget sundt. Jens og jeg spiser kun det nu.
Sofie prøvede at tygge, men salaten var tydeligvis ikke hendes smag. Gæsterne gik hurtigt.
– I aften laver du aftensmad, sagde Mette til sin mand. – Der er dumplings i fryseren.
Dagen efter ringede Sofie:
– Spiser I den salat igen?
– Ja, Mette er ubøjelig… Hvis I kommer, må I lige købe noget spegepølse, for jeg kan ikke klare mere af det.
– Nej, vi kommer ikke mere. Vi har både vand og bruser nu.
Få dage senere ringede Jens’ mor:
– Lis siger, at Mette ikke fodrer dig ordentligt.
– Mor, lad være med at høre på sludder. Jeg er mæt, sund og glad. Og her er en nyhed: om en måned flytter vi i hus, og denne lejlighed bliver solgt. Så får vi se, hvem der er familie…
