En skandale i Grønby: skyggen af en familiefejde
– Lise, mor ringede, hun og far kommer på besøg. De vil hilse på Emma, sagde Morten, da han trådte ind i stuen, hvor hans kone lagde deres årsgamle datter til at sove.
Lisbeths ansigt blev strakt. Nyheden ramte hende som et slag. Forholdet til Kirsten havde forværret sig efter Emmas fødsel, selvom det før havde været godt. Det irriterede Lisbeth, at svigermoren ved enhver lejlighed smugkælede den lille med alt muligt, uden at tage hensyn til de unge forældres ønsker.
Hvert besøg endte med skænderier. Sidste gang, for tre måneder siden, havde Kirsten givet Emma en chokoladekage. Lisbeth havde kun forladt datteren i fem minutter, men det var nok til at Kirsten udnyttede chancen.
– Hvad laver du? udbrød Lisbeth og greb Emma fra svigermoren. – Hun er kun ni måneder! Hvilken kage?
Fornærmet over Kirstens selvrådighed bar hun datteren ind i badeværelset for at rense hendes lille ansigt og hænder, som var klæbet til af creme. Fra badeværelset hørte hun, hvordan Morten på køkkenet skældte sin mor ud:
– Hvorfor blander du dig, hvor du ikke er bedt om det?
– Der sker jo ingenting! Du spiste også sødt som barn, og du klarede dig fint, forklarede Kirsten.
– Hvorfor hører du aldrig efter? rasede Morten. – Sikke en mor du var!
– Jeg forstår ikke, hvad der er galt? mumlede Kirsten fornærmet og foldede armene.
Da samtalen sluttede, kom Lisbeth tilbage med Emma. Uden at holde tilbage, spruttede hun ud:
– Gå nu, hvis I ikke kan opføre jer ordentligt!
Kirsten så forbavset på svigerdatteren, derefter på sønnen, i håb om støtte. Men Mortens tavshed viste, at han var på sin kones side.
– Åh, hold op! I vores landsby gav vi børn alt muligt, før jeres internet og dumme regler. I gør en bjerg af ingenting! råbte hun og marcherede mod døren.
Da Kirsten var gået, så Lisbeth fortvivlet på sin mand. Vreden over svigermoren kogte i hende.
– Hun skal ikke komme her igen, svarede Morten hendes stumme spørgsmål.
Efter den episode kom Kirsten ikke selv. Hun ringede til sønnen og bad om billeder af Emma, men insisterede ikke på at besøge dem. Først tre måneder senere, til barnebarnets første fødselsdag, tog hun mod til sig.
– Hvad har hun nu tænkt sig? spurgte Lisbeth irriteret.
– Nej, jeg har advaret hende! forsikrede Morten. – Hun gør ingenting.
Lisbeth så vantro på ham. Hun troede ikke, at den stædige Kirsten ville rette ind.
Svigerforældrene dukkede op ti minutter efter opkaldet, hvilket betød, de var sikre på at blive lukket ind. Kirsten råbte allerede fra døren:
– Hvor er min lille pige? Vi har medbragt gaver! Hun puffede en pose ind i Lisbeths hænder.
Svigerfaren, Erik, bar en kage og en flaske champagne. Han rakte dem hurtigt til sønnen.
– Vi forventer ikke mad, vi har selv taget noget med! tilføjede Kirsten med et tonefald, der antydede, at kagen og champagnen også var til dem selv.
Lisbeth forstod budskabet. Hun gav Emma til Morten og gik i gang med at dække bord i stuen. Morten hjalp til, mens Kirsten, Erik og barnebarnet blev på køkkenet for ikke at genere.
– Åbn champagnen, lad os smage, vi gav fire hundrede kroner for den, hviskede Kirsten til sin mand.
Erik åbnede hurtigt flasken og rakte den til konen.
– Hæld i et glas! befalede hun. – Kan du ikke se, jeg holder barnet?
Han adlød og rakte hende glasset. Kirsten nippede, smækkede med tungen og nikkede bifaldende:
– Den er god! Hun så på Emma, som hun holdt i armene. – Skat, lad os lige smage, så ingen ser det, hviskede hun og holdt glasset mod barnets læber.
– Hvis svigerdatteren ser det, bliver der ballade! grinede Erik.
Lisbeth hørte de underlige ord og kiggede ind fra stuen. Da hun så Kirsten bringe glasset til Emmas mund, stormede hun ind og standsede af skræk.
– Hvad i alverden laver I? skreg hun og rev glasset fra Kirsten. – Jeg har bedt jer om ikke at give hende noget! Hvor vover I? Stemmen dirrede af raseri, da hun greb Emma.
– Åh, vi gav Morten det samme som barn! Der sker ikke noget, lo Kirsten og vidste, uvejret var på vej. – Det er faktisk godt til tider…
– Ud! Morten stormede ind på køkkenet efter at have hørt konens skrig. – Det er nok! Jeg sagde, I ikke måtte give min datter noget! Først kagen, nu champagne!
– Hvad råber du sådan for? forsvarede Erik sin kone. – Det var kun en dråbe…
– Heller ikke en dråbe mere! brølede Morten. – Kom ikke her igen! Hvad er det næste, I vil give hende?
– I elsker virkelig at overdrive! udbrød Kirsten hånligt. – I to passer perfekt sammen! Kom, Erik!
Et øjeblik efter smækkede døren – svigerforældrene var væk. Lisbeth holdt stadig Emma tæt ind til sig, rystende.
– Som du vil, men jeg lukker ikke dine forældre ind igen! Hvad går der af Kirsten? sagde hun oprørt.
– Jeg er ikke imod det, trak Morten på skuldrene.
Efter denne hændelse stoppede al kontakt med Mortens forældre. Kirsten og Erik var stødt over at blive smidt ud, mens de unge forældre ikke kunne tilgive svigerforældrenes ansvarsløshed.
