Jeg er 60 år gammel, og ingen har brug for mig? Det er det bedste, der nogensinde er sket for mig!
Jeg har altid vidst, at der kommer en alder for kvinder, hvor samfundet giver op på dem. Hvor du ikke længere er interessant, ønsket eller nødvendig. Hvor børnene er voksne, børnebørnene besøger dig sjældnere, og veninderne kun ringer til højtider. For mange gør det ondt. De kæmper desperat for at holde fast i ungdommen, beviser verden, at de stadig kan bidrage og betyde noget. Men ikke mig. Jeg kæmper ikke. For jeg taber ikke noget. Jeg vinder.
Mit navn er Hanne Mikkelsen, og jeg er tres år. Jeg bor i Århus i en lille hyggelig lejlighed, som jeg selv har indrettet, da jeg gik på pension. Og ved du hvad? Jeg lider ikke. Jeg nyder det. Ingen ringer ti gange om dagen for at brokke sig, ingen kræver, at jeg skynder mig at passe børnene eller låner penge, ingen venter på, at jeg skal lytte til deres sorger. Og det er ikke ensomhed. Det er frihed.
I mange år var jeg den “praktiske”. Jeg lyttede til andres klager, blandede mig i andres drama, lånte penge, selvom jeg selv manglede. Folk kom ikke fordi de ønskede at se mig, men fordi de vidste, jeg ikke kunne sige nej. Jeg var altid et “nødlandingsområde,” en tryg havn, en skulder at græde på. Men når jeg selv havde brug for hjælp? Så var der stilhed. Ingen “hold ud,” ingen “jeg er her for dig.” Kun tomhed.
Og på et tidspunkt gik det op for mig: nok. Jeg vil ikke længere være alles ansvar. Jeg vil være mit eget.
Nu har jeg en dag, der kun tilhører mig. Jeg vågner og skynder mig ikke ud for at hjælpe andre. Jeg tager til yoga. Jeg strikker. Jeg læser. Jeg broderer. Jeg bager wienerbrød, ikke fordi nogen beder om det, men fordi jeg har lyst. Jeg planter blomster på altanen, og jeg behøver ikke forklare nogen, hvorfor jeg brugte mine penge på jord i stedet for “nyttige” ting. Jeg lever, som jeg vil.
Jeg har et barnebarn. Han er en fantastisk dreng. Vi ses i weekenderne. Jeg elsker ham. Men jeg bliver ikke en gratis barnepige. Jeg er ikke en slave af bedstemormærket. Jeg er en kvinde, der er startet på et nyt kapitel.
Ja, jeg har ikke en flok mennesker omkring mig. Men dem, der kommer, gør det af egen fri vilje. Ikke for hjælp, ikke for foræringer, men bare for at være sammen med mig. For det er godt at være i mit selskab.
Jeg er ikke bange for at være alene. Jeg er ikke ensom. Jeg er omgivet af stilhed, ro og… mig selv. Jeg har endelig lært at være sammen med mig.
