Min dagbog:
Liv i den lille by Holstebro i Vestjylland har været et mareridt, siden min svigerdatter, Freja, blev gravid. Vores forhold har aldrig været varmt, men indtil graviditeten holdt jeg tand for tænde over hendes grovhed i håb om fred i familien. Nu har hun overskredet alle grænser: hun råber af os, kalder os navne, og min søn, Magnus, står bare der og tier, mens han undskylder hende med hendes “tilstand.” Hendes uhøflighed ætser sig ind i min sjæl, og min søns passivitet gør ondt mest af alt.
Min mand, Erik, og jeg vidste fra starten, at Freja ikke var noget godt menneske. Hun var grov, uopdragen og så ned på os fra dag ét. Men indtil videre havde hun holdt sig i skindet. Vi er ikke fine folk, men vi har opdragelse og prøvede at stå over hendes spydigheder. Alt ændrede sig, da hun blev gravid. Det var, som om nogen havde revet en maske af hende: Freja blev uudholdelig, og hendes grovhed blev giftig. Hun skriger ad os, sviner os til, mens Magnus bare gør tegn med hænderne: “Hun er gravid, hun har brug for ro.” Jeg kvæles i vrede, men han hører mig ikke.
Tage fx min fødselsdag i fjor. Jeg havde dækket bord og lavet mad hele dagen for at gøre det godt for gæsterne. Freja kunne ikke lide én af salaterne. En dannet person ville have holdt mund, men hun rejste sig og råbte: “Det er den værste salat, jeg nogensinde har smagt! Sådan en klam ting skal du aldrig lave igen!” Jeg stod målløs. Gæsterne udveksle blikke, og jeg følte mig ydmyget og såret. Jeg sagde ingenting, men indeni kogte jeg. Magnus prøvede at berolige hende, men Freja skreg videre: “Hvorfor skal jeg tie stille? Det er min ret at sige, at den salat er ulækker!” Gæsterne spiste alt til sidste bid, kun hun havde et problem. Hendes ord var som et slag i ansigtet, men min søn forsvarede mig ikke.
Deres bryllup er en helt anden historie, som jeg stadig gyser ved at tænke på. Freja blev fuld, snakkede vrøvl og skændtes med sin søster over en ligegyldighed. Gæsterne var chokerede og måtte trække dem fra hinanden. Frejas forældre sad roligt, som om det var helt normalt. Dengang forstod jeg, at hendes grovhed ikke var en tilfældighed, men en del af hendes natur. Men selv det forberedte mig ikke på, hvad der skete, da hun blev gravid. Under påskud af “hormoner” blev hun en tyrann. Hvert ord, hver lille anmodning udløser et raseri, og min mand og jeg er nu mål for alle hendes fornærmelser.
Da de fik at vide på scanningen, at de skulle have en dreng, besluttede Erik og mig at købe en gave – et sæt lyseblå sutFreja rev pakken op, råbte “Hvad bilder I jer ind? Det bringer uheld at købe ting på forhånd!” og smed den på gulvet, mens Magnus bare stirrede ned i gulvet og ikke turde sige et ord.
