Fire dage hos svigermor. En fejl, jeg aldrig vil gentage
Jeg begik den største dumhed i mit liv – jeg efterlod vores halvandet år gamle søn i min svigermors varetægt i bare fire dage. Jeg troede, at jeg havde forudset alt: Jeg skrev en detaljeret instruks – hele fire A4-sider, hvor jeg punkt for punkt beskrev alle aspekter af den daglige pleje derhjemme. Der stod alt, fra opskrifter på grød og frugtkompotter til regler for påklædning, gåture, hygiejne, og selvfølgelig søvn. Jeg markerede endda, hvilke fødevarer der var absolut forbudte, selvom han bad med store øjne. Jeg skrev også ned, hvilke ord han kendte, hvad han kunne lide at vise på billeder, hvordan han legede kat og hund. Griner du? Mener du, at jeg overdrev? Måske. Men min svigermor er en særlig type, og jeg var forberedt på meget. Men åbenbart ikke på alt.
Da Vorherre skabte hendes moderinstinkter, må han have blandet bekymring med ligegyldighed, krydret med en god portion kaos og sagt: “Kom bare med ham, det bliver så hyggeligt!” Så vi afleverede barnet med manualen. Og derefter gik det altså sådan her: min instruksion blev åbnet og så lukket igen. Svigermor viftede med hånden: “Vi har opdraget vores fire uden papirnusseri, det gik fint!” – og fortsatte i hendes velkendte, gammeldags logik.
Sønnen vandrede rundt i lejligheden som vinden blæser, mens hun fulgte ham med mantraet: “Åh, nu falder han! Uha, han slår sig! Luk lige balkondøren, ellers falder han ud! Flyt det – det er skarpt!” Knægten fik serveret det samme som alle andre. Morgenmad, frokost og aftensmad var i princippet identiske. Og måltiderne blev serveret uden faste tider, fordi hun sagde: “Så længe han spiser, er det bedre end at sove. Kom, skat, tid til at hvile er det senere!”
Drengen sov ikke til middag. Hvorfor skulle han også det? Han blev til gengæld bænket foran tegnefilm til ud på de sene aftentimer. Og den struktur, jeg så omhyggeligt havde bygget op, var nu skubbet to timer. Nu forvandler jeg mig hver dag til en entertainer, arrangerer tre timers “show-programmer” for at få ham til at sove uden tårer. Hvis nogen mangler en toastmaster til børnefesten – så sig til, jeg har erfaring nu.
Konklusionen er enkel og smertefuld: Svigermor er et væsen med medfødt snuhed. Hun siger aldrig “nej”, men gør altid tingene på sin egen måde. Barnet får en skål pasta i stedet for en lur, kaos i stedet for struktur, og svigermors suk og oh rundt om hvert hjørne i stedet for fred. “Lad bare den stakkel spise lidt mere!” – og så bliver han fyldt med alt muligt igen.
Den sætning er blevet en forbandelse for mig: ALDRIG igen efterlader jeg mit barn hos svigermor! Ikke en time, ikke en dag, og slet ikke fire. Kald mig bare en panikmagerske, en overbeskyttende mor eller en heks, men mit barn er ikke noget forsøgskanin for bedstemorens eksperimenter. Han er et lille menneske, der har brug for rutine, opmærksomhed og kærlighed, ikke uendelige måltider og “længe oppe foran tegnefilm”.
Hvad med jer? Lader I ofte jeres børn være hos svigermor? Respekterer hun jeres ønsker, eller kører hun efter sin egen gamle devise “jeg ved bedst”?
