Min datter i fortvivlelse: tårer og søgen efter livets mening
Jeg er mor til to børn – en søn og en datter. I mange år har jeg været enke. Min mand nåede at se vores børnebørn blive født, men desværre gik han bort, før vores børn besluttede sig for at gifte sig.
I vores familie har vi altid æret traditionerne. Vi troede på, at hvis to mennesker elsker hinanden og vil være sammen, så er et officielt ægteskab – hvad enten det er borgerligt eller kirkeligt – nødvendigt.
Men mine børn havde en anden opfattelse. Hver gang jeg forsøgte at overbevise dem om at lovliggøre deres forhold, smilede de bare og kaldte mine overbevisninger gammeldags. De forsikrede mig om, at deres kærlighed ikke havde brug for stempler og ceremonier, og at et stempel i passet intet ville ændre i deres følelser.
Men livet bekræftede desværre mine bekymringer på den mest brutale måde.
En tidlig morgen hørte jeg en banken på døren. På dørtrinnet stod min datter, Freja. I den ene hånd havde hun en kuffert, i den anden førte hun sin treårige datter, og ved siden af sov en baby i barnevognen. Hendes øjne var fulde af tårer.
– Mor, må jeg blive hos dig en dag med børnene? Mikkel har smidt os ud… Han har en anden… – hendes stemme skælvede.
Jeg var chokeret. Hvordan kunne han gøre det? Freja havde jo givet ham to vidunderlige børn! Jeg havde lyst til straks at gå hen til ham og kræve en forklaring. Men da jeg så min datters tilstand, krammede jeg hende, kyssede hende og besluttede ikke at tale om det i det øjeblik.
Freja havde afsluttet læreruddannelsen, men begyndte aldrig at arbejde. Mikkel, hendes samlever, insisterede på, at hun skulle blive hjemme:
– Jeg har ikke brug for dine penge. Jeg vil komme hjem til et hyggeligt hus, spise hjemmelavet mad og have rene skjorter. Jeg skal nok tage mig af vores familie.
Jeg besluttede mig for at ringe til Mikkel. Jeg spurgte ham om familien og fremtiden. Han svarede roligt:
– Mit hjerte tilhører nu en anden. Jeg vil hjælpe børnene, men Freja er fortid for mig.
Siden da sender han os et mindre beløb hver måned. Min pension rækker knapt til os alle. Freja er i depression, græder konstant og ser ingen mening med fremtiden.
Nu forstår hun, hvor vigtigt det var at få forholdet officielt på plads. Ægteskab er ikke kun et symbol på kærlighed, men også en beskyttelse, især for kvinder.
Jeg appellerer til alle forældre: Overbevis jeres børn om vigtigheden af ægteskab. Denne “trend” med at leve sammen uden forpligtelser kan føre til tragedier. Familien skal bygge på traditioner og love. Kun på denne måde kan vi beskytte vores børn og børnebørn mod lignende ulykker.
