Beklager, Simon, at jeg ikke kom til din fødselsdag. Jeg kom til at køre et barn ned, — sagde Viktor og tømte et glas snaps. — Jeg var på arbejde i en nybygning, satte mig i bilen, kørte ud på vejen, og pludselig stod drengen der på kølerhjelmen.
Kan du forstå det? Gudskelov, jeg kørte ikke hurtigt. Jeg sprang ud, så til drengen — han var i live. Jeg spurgte, hvordan han havde det, og han sagde, det var ok. En lille rødhåret fyr, måske seks år gammel.
— Hvor er dine forældre? — spurgte jeg.
— Min mor er hjemme, — sagde han, — hun laver mad.
— Lad os gå til din mor, — sagde jeg. — Vi må finde en løsning.
Han fulgte mig til sin opgang, pegede på døren til lejligheden, men gemte sig bag mig. Jeg ringede på, og en kvinde åbnede døren. Smuk kvinde, jeg havde aldrig set noget lignende, men hun så lidt trist ud, hvis du forstår.
— Undskyld, — sagde jeg, — men der er sket noget. Vær ikke bange, for guds skyld, men jeg har ramt din søn med min bil. Han har det godt, han står lige her, — sagde jeg og trak drengen frem fra min ryg. — Men vil du ringe til politiet?
— Ingen grund til det, — sagde hun roligt. — Det er allerede femte gang, han laver sådan noget.
— Hvad mener du?
— Mark, gå ind på dit værelse, — sagde hun strengt til drengen. — Og du, kom ind i køkkenet. Vil du have te? Eller måske kaffe?
Teen var i øvrigt lækker — med urter.
— Undskyld os, — sagde hun, Iris hed hun. — Mark hørte mig for et par dage siden fortælle min veninde, at det er svært uden en mand, og så besluttede han sig for at finde en far til os på den måde. Du er mindst den femte mand, han hopper ud foran. To af dem blev næsten skræmt fra vid og sans. Jeg siger til ham, at jeg kun behøver ham, men han er stædig ligesom sin morfar. Man kunne aldrig tale ham fra noget, når først beslutningen var taget. Men har han ridset din bil? Måske skal jeg betale for reparationen? Nej? Nå, som du vil.
Jeg sad bare der og kiggede på hende og tænkte — det er det, jeg er blevet forelsket. Du tror det nok ikke, Simon, men det var første gang, jeg følte, at hun var kvinden for mig. Træt i sin hjemmegående klud, uden makeup. Og jeg tænkte, hvis jeg mister hende, så springer jeg sgu ud fra et tag.
— Jeg ved, — sagde jeg, — hvor absurd det her lyder, men kunne jeg som kompensation få lov til at invitere dig og Mark i biografen?
— Det er ikke nødvendigt, — svarede hun. — Forstår du, Mark vil igen få vilde ideer.
— Kan du ikke lide mig? — spurgte jeg.
— Det er ikke det. Bare… Under andre omstændigheder… Men nu ligner det, at jeg med vilje sender min søn ud foran biler for at finde en mand. Jeg skammer mig.
— Jeg forstår. Og jeg ser ud som skurken, der udnytter situationen, — drillede jeg. — Så brænder vi nok i helvede begge to. Men hvis det skal være sådan, kan vi lige så godt brænde sammen?
— Jeg husker ikke alt, hvad jeg sagde, men dagen efter hentede jeg dem, og vi tog i biografen for at se Transformers. Senere gik vi på restaurant. Og… Simon, jeg kom for at fortælle, at vi skal giftes i juni. Vi har brug for en fotograf. Kan du klare det? Se, hvor fotogene de er.
Viktor tog sin telefon frem og viste et billede af den grinende rødhårede skønhed og drengen ved siden af hende.
Nu ved jeg, at Amor ikke har vinger. Men han har en masse røde fregner og mangler to mælketænder. Og hans navn er Mark. Og efternavnet… Nå, det får han snart af Viktor, det er jeg sikker på.
