Kæresten gemte en diktafon i svigermors hus for at aflytte hendes samtale
Anders og Freja havde været gift i to år. De elskede hinanden højt, men spændinger omkring Frejas forhold til svigermoren truede tit deres harmoni.
Freja var en venlig og omtænksom sjæl, der altid stræbte efter at gøre andre tilpas – især sin nye familie.
Til trods for hendes indsats mærkede hun en iskold distance fra Margrethe Mikkelsen.
Svigermor udtalte sig aldrig direkte negativt, men hendes blikke, tonefald og spydige bemærkninger fik Freja til at føle sig uønsket.
Hver gang de kom hjem fra Margrethe, var Freja knust.
»Anders, din mor kan ikke lide mig,« sagde hun engang, mens hænderne dirrede.
Anders sukkede, lagde sin bog fra sig og mumlede: »Du overtænker det. Hun respekterer dig – hun er bare reserveret. Du ved, hvor hårdt det var at opdrage os alene efter far døde.«
»Jeg forstår hendes sorg, men hvorfor føles det så, som om hun bagtaler mig?«
»Det er indbildning, Freja…«
»Nej! Jeg hørte hende tale med din bedstemor. Hun kaldte mig en klodsmajor og sagde, jeg ikke passede ind!«
»Måske handlede det om en anden?« svarede han og skiftede emne. »Skal vi ikke se en ny film i morgen?«
Men Freja kunne ikke slå det fra tankerne. Næste besøg hos svigermor tog hun en diktafon med.
Hun listede ind i køkkenet og gemte den blandt viskestykkerne – en lille enhed, hun engang brugte til forelæsninger på KU.
Efter middagen lod hun som ingenting. Dagen efter hentede hun diktafonen med bankende hjerte.
Da Anders kom hjem, tændte hun den med dirrende hænder.
Først lød der køkkenlyde og småsnak om vejret. Så eksploderede Margrethes stemme i en telefon:
»Hvad fik min søn at se i hende? Hun kan ikke engang koge pasta! Og hendes familie? De har jo ikke styr på en kop the! Æblerne falder ikke langt fra stammen…«
Ydmygelser om Frejas udseende og opførsel fulgte.
»Ser du nu?« hviskede Freja.
Anders stirrede i gulvet. »Måske var det i affekt…«
»Affekt?!« råbte hun. »Skal jeg også finde mig i, at hun håner min mor? Hvis du ikke støtter mig, må vi overveje vort ægteskab!«
Senere ringede han til Margrethe: »Du skal undskylde. Det var over grænsen.«
»Undskylde?« hvæsede hun. »Hun lyttede ulovligt! Jeg anmelder hende! Og du – min egen søn – tager hendes parti? Hun er bandlyst fra mit hus!«
»Mor, hør dig selv!« rasede han, men hun smækkede røret på.
Da han kørte til hendes lejlighed i København, nægtede hun at åbne. Fra nu af ville hun isolere ham fra Freja.
Men Anders gennemskuede taktikken. Han besøgte sine forældre sjældent – og beskyttede sin kærlighed med nye grænser.
