Dæk op til fest
– Katinka, vi ses om tre dage! Og glem nu ikke din berømte kødret. Den er sååå lækker… – kvitrede svigermor Birgit i telefonen.
Men Katinka var ikke i festhumør. Hun lagde på og sank tungt ned på stolen. Om få dage var det påske. Alle slægtninge fra hendes mand Peters side samledes hos dem.
– I har jo så rummelig en lejlighed, der er plads til alle. Før pakkede vi os sammen i vores små stuer. Her kan vi rigtig folde os ud! Et perfekt sted for vores store familiesammenkomster, – havde svigermor bestemt for to år siden.
Nu begyndte Katinka at foragte deres store, rummelige lejlighed, som de stadig skylder penge på. Kun på grund af lejligheden kommet alle Peters slægtninge til Katinkas hjem, hvor de efterlod rod og afbrød natteroen.
Peter gik ind i køkkenet og kyssede sin hustru på hovedet.
– Har du aftalt det hele med mor? – spurgte han.
– Ja, vi holder det igen her. Peter, – bad hun, – kan du ikke tale med din mor?
Peter rynkede panden.
– Katinka, vi har talt om dette. Mor kan virkelig godt lide dig, hun elsker din mad! Hvordan kan jeg sige til hende, at hun ikke skal komme? Hun er pensionist. Du kan ikke forvente, at hun laver mad til hele familien. Hun har opfostret fire børn og fortjener en pause.
Hver gang lod Katinka sig overtale af hans argumenter. Men indeni tænkte hun: “Og hvem tager sig af mig? Hvorfor skal jeg bruge min højtid på at servere for alle?”
Men det var nyttesløst at klage. Katinka ønskede ikke at skændes med Peter og ødelægge deres familieidyl. Så et par dage senere gik hun på indkøb. Dagen før påske kastede hun sig over madlavningen.
Sent på aftenen stod Katinka ved komfuret og tilberedte mad til alle, da alle svigermors børn med familier ville komme. Det betød over ti mennesker!
– Hvorfor står jeg alene med dette? Kan ingen hjælpe, bare en af brødrenes koner? Eller har de også “fortjent” pause? – spurgte hun Peter, mens hun rørte dejen til terten.
Peter kiggede overrasket på hende.
– Du ved, at brødrene ikke kan lave mad, ligesom mig. Og svigerinderne… De har travlt, nogle har børn, andre har arbejde. Jeg kan ikke bare trække dem væk fra deres gøremål, Katinka. Det ville ikke være rimeligt.
– Men jeg kan åbenbart trækkes rundt? Jeg arbejder også, selvom det er hjemmefra. Det gør mig ikke mindre træt, Peter.
– Vær ikke vred, – sagde han mens han holdt om hende. – Det bliver godt. Vi samles og fejrer påske, og alle vil rose din mad. Det vil løfte dig op.
Og Katinka gav endnu engang efter. Allerede samme nat, da hun faldt i sengen, kunne hun ikke falde i søvn af udmattelse. Det virkede som om, denne travle dag skulle gøre hende i stand til at sove straks. Men søvnen kom ikke. Katinka tænkte og analyserede.
“Hvorfor har jeg brug for deres ros? Jeg vil også kunne komme til en fest, uden at bruge tid, penge eller energi.”
Tidligt om morgenen, da hun endelig var faldet i dyb søvn, blev hun vækket af telefonen. Svigermor ville være den første til at ønske den ældste søns familie glædelig påske. Birgit meddelte:
– Vi kommer om en time. Jeg har allerede meddelt alle børnene i går, så begynd at dække op, – svigermors stemme var energisk og munter.
Katinka kunne ikke komme ud af sengen. Hun havde simpelthen ingen kræfter til at begynde dagen. Hun forestillede sig at dække bordet, løbe frem og tilbage fra køkkenet for at servere og rydde af.
– Jeg har ikke lyst, – mumlede hun ned i puden.
– Katinka, hvorfor ligger du stadig i sengen? Mor kommer snart! Og gæsterne. – Peter stod i døren og betragtede hende utilfreds.
– Jeg skal nok stå op, – mumlede hun modvilligt og satte sig op. “Du kan gøre det, du er stærk,” hviskede hun til sig selv, mens hun slæbte sig mod badet.
Hun opmuntrede sig selv bedst muligt. Hun nåede at dække og opvarme maden i tide.
…Ved bordet var der liv og snak. Familien delte indtryk, planer og historier. Ved siden af Katinka sad svigermor. Hun blev ved med at rose hende højlydt:
– Katinka laver sådan en god mad! Det smager himmelsk, skat. Jeg kunne aldrig have stablet sådan et bord på benene, – smilte svigermor mens hun anerkendende klemte hendes hånd og kiggede hende i øjnene.
Katinka modtog modvilligt komplimenterne, men tog ofte pauser væk fra bordet. Hun gik ud på altanen, væk fra larm og spørgsmål om børn. Hun og Peter havde besluttet at vente lidt, men det forstod de øvrige slægtninge ikke rigtig.
– Katinka! – kaldte svigermor. – Det er tid til dessert. Hvor er du henne?
Altandøren åbnedes, og Birgit trådte ind.
– Ryger du? – spurgte hun forbavset.
– Hvad? Nej, selvfølgelig ikke! – svarede Katinka forskrækket. – Jeg gik bare ud for at få frisk luft. Det er indelukket.
– Ja, ja. Børnene er indenfor, vi kan ikke åbne vinduerne. Jeg tænkte bare, om du mon… Sikke noget, du leger ikke med det, du skal give mig børnebørn en dag! – svigermor viftede advarende med fingeren.
Katinka smilte tvunget, men Birgit bemærkede det ikke.
– Kom, vi skal rydde bordet og servere desserten.
– Jeg kommer…
Da de gik ind i stuen, satte Birgit sig straks tilbage på sin plads. Katinka blev ene om at rydde tallerkenerne, bringe dem til køkkenet, arrangere desserten og sætte nye bestik foran gæsterne. Alt alene.
– Din kage er simpelthen verdens bedste, – roste svigermor igen.
Katinka flygtede hurtigt ind i køkkenet. Hun begyndte at vaske tallerkenerne, bare for at lave noget. I den slags øjeblikke fortrød hun, at de endnu ikke havde købt en opvaskemaskine. Det køb var altid blevet udskudt.
Efter et par timer begyndte gæsterne at tage hjemad.
– Peter, kan du køre mig hjem? – spurgte Birgit.
– Selvfølgelig, mor, jeg skal bare lige hente nøglerne.
Da Katinka endelig var alene, gik hun ud i stuen og faldt udmattet ned på sofaen. Lejligheden så kaotisk ud. Horder af gæster og nogle børn havde sat deres spor. Rengøringen fra dagen før var sporløs.
– “Jeg må stå op og gøre det færdigt,” sagde hun til sig selv. – Hvis jeg lader stå til, vil jeg fortryde det i morgen.”
Med et stille suk rejste Katinka sig fra sengen. Hun begyndte at samle beskidte tallerkener, dugen og håndklæderne blev kastet i vasken. Hennæst støvsugede hun alle rum og vaskede gulvet.
– “Jeg har fortjent noget godt for al min indsats.”
Katinka fyldte badekaret, smed en lækker badebombe i, og satte lidt musik på. Det varme vand lindrede hendes trætte muskler. For første gang i timevis tog hun sin telefon op. Der ventede en besked fra Peter:
“Mor foreslog, at jeg blev. Jeg kommer hjem i morgen.”
– “Naturligvis. Som altid…”
Peter vidste, at Katinka ville rydde op netop den dag. Men han blev hos sin mor i stedet for at hjælpe sin kone.
– “Som de behandler mig, sådan vil jeg også behandle dem. Nu har jeg fået nok!” besluttede hun for sig selv.
En hel måned fløj afsted. Yderligere en højtid nærmede sig. Telefonen ringede fra svigermor.
– Katinka, dæk bordet! Vi kommer på fredag for at fejre Peters lillebrors fødselsdag.
– Selvfølgelig, bordet er på plads. Men I må finde nogen anden til at lave maden. Jeg drukner i arbejde og skal på kontoret. Jeg ved ikke, hvornår jeg er tilbage, – sukkede Katinka påtaget trist. – Jeg ved ikke engang, om jeg kan nå at være med…
– Hvad? Hvordan kan det…
– Sådan er det med arbejde.
– Nå, jeg finder på noget. Så ærgerligt… – svarede Birgit med en tung tunge.
– Hav det godt, – Katinka lagde røret på med et smil.
Hun tilbragte festlighederne med en veninde. Og næste morgen fik hun Peter til at rydde op, trods alt var det hans brors fest, ikke hendes.
Da svigermors fødselsdag nærmede sig, tog Katinka ferie og rejste til sine forældre i nabobyen. Hendes gave blev givet i forvejen, og hun meddelte også nyheden:
– Åh, men hvor skal vi så fejre?
– Peter vil tage sig af det, men jeg er ikke hjemme.
– Og maden?
– I kan bestille noget eller få de andre svigerinder til at hjælpe. I kan klare det!
Til de følgende fester gjorde Katinka ikke meget ud af bordet, blot lidt kødpålæg og en kage fra supermarkedet. Hun gav altid den samme undskyldning:
– Jeg havde ikke tid til at lave mad. Jeg drukner i arbejde. I kan altid bestille noget, hvis I vil.
Men ingen ønskede at åbne deres pengepung. Ved nytår havde familien indset, at de ikke længere kunne tage for givet at Katinka stod for alt. Deres entusiasme for at fejre sammen svandt ind.
Denne nytårsaften fejrede Katinka og Peter alene, hvilket passede hende fint. Hendes plan havde virket. Idet hun løftede sit glas med champagne, tænkte hun, at hun havde gjort det godt. Det skulle fejres!
