Min bror drev sin kone til fortvivlelse – og så skete det uoprettelige
Min bror var en autoritet for mig fra barnsben af. Jeg så altid op til min storebror, Mads. Han blev som min mentor, beskytter og forbillede. Da jeg skulle giftes, sagde han til mig:
– Husk en ting, brormand. Lad aldrig din kone vide, hvor mange penge du har. Giver du kvinder frie tøjler, vil de tømme dine lommer. Hold hende i tømme, og lad hende ikke brede sig!
Dengang tænkte jeg, at han overdrev. Men Mads var fem år ældre end mig, allerede gift, så jeg tænkte, han vidste, hvad han talte om. Heldigvis var min kone, Lærke, ikke sådan. Hun jagtede ikke mærkevarer, krævede ikke dyre gaver eller drømte om et overdådigt liv.
Men med tiden gik vores veje forskellige. Vores koner kunne ikke lide hinanden, og Mads var også optaget af sin forretning. Jeg spillede i et orkester, han ejede gårde og marker. Hver gang vi mødtes, forberedte jeg mig på anklager. Mads fandt altid noget at irettesætte mig for.
Penge var vigtigere end familien Min bror prædikede konstant for mig: – Du er uansvarlig! Hvorfor lever du fra løn til løn? Hvorfor lader du din kone bruge penge på diverse fjollede ting? Jeg diskuterede ikke, men hans ord stak. Efter sådanne samtaler forsøgte jeg at spare, men glemte det snart – levede, som jeg gjorde før.
Mads havde en datter – Sofie. Han holdt hende nærmest indespærret. Ingen lommepenge, ingen smart tøj, ingen makeup. Pigen voksede op strengt, og når hun kom forbi os, gav vi hende lidt penge i hemmelighed. Da hun var 16, stak Sofie af hjemmefra, blot for at slippe ud fra sin fars kontrol. Mads anså det som den rigtige måde, og sagde, at han selv havde skylden.
Men det værste så jeg senere…
En ferie der blev til en plage For to år siden besluttede vi at tage til stranden som familie. Og jeg så det hele. Min bror kværulerede med sin kone om hver eneste krone. – Kaffe igen? Kan du ikke drikke derhjemme? – Pizza? Du må da være skør, det koster en formue! – Hvad mener du, med is til børnene? De kan drikke vand!
Han fulgte hver udgift, hver krone, hvert kvittering. At gå langs strandpromenaden med ham var umuligt. Mine børn, som alle andre, ville have candyfloss, balloner, souvenirs…
Men Mads rynkede panden og mumlede: – I driver jeres forældre til fallit, forstår I?
Selvom han havde langt flere penge end mig. Han var bare bange for at bruge dem. Lærke kunne ikke holde til det mere og sagde: – Lad os blive her et par dage uden dem.
Jeg var enig. Men Mads tog hjem med sin kone om natten. Han havde travlt – han skulle til en landbrugsauktion. Men om morgenen blev jeg ringet op… De havde haft en ulykke.
Efter det blev jeg en anderledes person Sigende er, at han faldt i søvn ved rattet. Jeg mistede min bror. Siden dengang har jeg været en anden person. Jeg sparer ikke længere “til alderdommen”. Jeg tænker ikke længere over, hvad en kop kaffe koster. Jeg køber gaver til børnene, smukke ting til min kone, gode jakkesæt til mig selv. Ja, penge er nødvendige. Men hvad er meningen med at spare, hvis du ikke lever?
Det er tåbeligt at holde så fast i penge, som om du kan tage dem med dig i graven. Det vigtigste er ikke at miste dem, du elsker. For dem kan du ikke købe. For nogen penge.
