Utroskab
– Nå, jeg smutter, Lena! – Palle vinkede. – Jeg sender penge til mor, så bekymr dig ikke.
Døren smækkede efter manden, og Lena sank træt ned på skammelen og begyndte pludselig at græde.
– Mor, hvad sker der? – spurgte hendes søn, da han kom ind i køkkenet. – Er der noget galt?
– Nej, ingenting, – Lena skammede sig over sin svaghed. – Ingenting, min dreng, jeg er bare lidt i dårligt humør og savner ungerne.
Det var ferie, og børnene, sønnen Villads og datteren Cecilie, var på besøg hos bedstemor.
– Det tror jeg ikke på, – sagde den overbeviste Mikkel. – Man græder ikke så bittert over dårligt humør, og du taler med ungerne i telefonen hver dag. Jeg er ikke så lille mere, mor, jeg forstår snart det hele.
Lena så på sin sekstenårige søn, som var blevet højere end hende, og sagde pludselig noget, hun knap selv havde turdet tænke:
– Jeg tror, far snart forlader os, – og da hun så det stumme spørgsmål i sønnens øjne, tilføjede hun: – Han er mig utro. Næsten et halvt år…
Mikkel vidste ikke, hvordan han skulle reagere. Han troede, moren var blevet fornærmet af nogen fra arbejdet eller havde skændtes med en veninde. Men det her?! Og hvordan kunne far gøre det? En vrede rejste sig i drengen, og moren bemærkede det straks:
– Mikkel, lad være. Sådan er det nogle gange med voksne, det vil du forstå en dag. Far er god, men man kan ikke styre sit hjerte.
Lena talte, men selv troede hun ikke på sine egne ord. Hun havde lyst til at skrige og smadre ting, men i stedet bad hun sin ældste søn om at tilgive og forstå faderen! Men drengen knugede sine næver:
– Så skrid dog, vi klarer os uden ham! Hvem vil have en utro hjemme?
– Min dreng, du siger, at du ikke er lille længere, men opfører dig som et barn. Har ikke alle ret til fejl? Din far også, han vil indse, det kun er en flirt, og at hans familie er det vigtigste…
– Mor, – “voksne” Mikkel brød pludselig grædende sammen, – Hvorfor gør han det? Jeg kan ikke respektere ham som før!
– Det skal nok ordne sig, min dreng, – sagde Lena og aede sønnens hånd. – Bare sig intet til ungerne.
– Du heller ikke, – Mikkel tørrede sine tårer. – Sig heller ikke til dem, at jeg græd. Så mister de troen på deres stærke, almægtige storebror.
Lena kiggede på uret:
– Skynder du dig ikke til træning?
Mikkel sprang op:
– Jo, jeg er sent på den! Pokkers!
Efterladt alene, begyndte Lena at tænke. I samtalen med sin søn kunne hun forholde sig rationelt, men alene blev hun overvældet af sorg, tårerne kvalte hende:
– Hvordan kunne han svigte alt, vi har haft?
Da de mødtes, var Palle ret ubekymret med en ordentligt flok piger omkring sig, han kaldte dem “smaafugle”. Da hun, Lena, sagde til sin bejler, at hun ikke ønskede at blive endnu en af hans fugle, sagde Palle alvorligt:
– Hvorfor “endnu en”? Du skal være den eneste, for altid.
Og fjols, hun troede på det. Alle de 17 år, de var sammen, havde hun troet, hun var heldig! Trods tre børn og alt, hvad de havde været igennem sammen, havde han forrådt.
Det startede for et halvt år siden. Eller måske tidligere, men hun havde ikke set det? Nej, næppe… Det var for et halvt år siden, de blev inviteret til bryllup. Sashka, mandens yndlingsnevø, skulle giftes. Lena kunne ikke gå, men sendte Palle af sted. Det kunne ikke misses. Da hun så billederne fra brylluppet på nettet, var der en meget påtrængende pige ved Palles side! Allerede da stak det i hende, hun sagde noget sarkastisk om pigen, men manden svarede distraheret:
– Hvem? Åh! Det er vist brudens veninde. Jeg ved ikke hvorfor, men hun var bare der, seriøst, Lena! Og hvad nu, er du jaloux? – sagde han med et smil, – Hun er slet ikke min type!
Hun troede på det, pigen var overhovedet ikke Palles type, det vidste hun! Ugen efter kom mystiske opkald, der var ingen lyd i telefonen. Lena fortalte det til ham:
– Tænk, nogen ringer og tier stille. Mon Mikkel har sine “fugle” nu!
Efter hendes klage stoppede opkaldene, men Lena forbandt ikke det faktum med hendes snak til manden. Det gik først op for hende senere – da Palle, der plejede at foretrække jeans og sweatere, pludselig begyndte at gå i jakkesæt, skjorte og slips, og brugte moderne parfume i stedet for kolonnen “Olesen”, en kærlighed arvet fra sin far. Samtidig begyndte han at blive længere på arbejdet… Når Lena spurgte, hvad der foregik, erklærede manden uden skyggen af tvivl:
– Vi arbejder på et strategisk vigtigt projekt! Jeg ved ikke, hvor længe det tager, men derefter! – Palle rullede med øjnene i drømmeri, – Så har vi alt, og vi kan flyve hvor du vil, og vi køber den pels, du ønskede, og Mikkel får et hoverboard eller måske en ATV. I kan klare ventetiden, ikke?
Fra den dag begyndte Palle ikke kun at blive længere på arbejdet, men somme tider også at forsvinde i weekenderne. Bare de skulle på tur som familie, kom et opkald og – den skyldige udskyldning:
– Lena, jeg bliver kaldt ind på arbejdet. Deadlines presser, det er derfor…
Lena ønskede at finde den pige fra bryllupsbillederne, tvinge hende til at få farven i håret og ridse hendes ansigt, men for ikke at blive fristet undlod hun endda at prøve at finde hendes navn eller kontakter.
Et halvt år med sådan et liv gjorde Lena næsten neurotisk. Blandt folk og børn holdt hun ud, men alene gav hun efter for svagheden. Efter samtalen med sønnen, besluttede Lena sig:
– Jeg må tage en snak. Noget skal gøres, Mikkel må ikke komme til at hade sin far!
Hendes mand kom hende i forkøb. Palle ringede og inviterede hende på restaurant:
– Lena, vi skal tale. Det er bedst, børnene ikke hører.
Lena lo bittert af det: han vil undgå en skandale, ved, at i offentligheden vil hun ikke tillade sig selv det. Først tænkte hun på at gå i hverdagsklæderne, hvorfor klæde om? Så tænkte hun, hvorfor ikke tage noget ligesom “lige fra haven”? Lad manden blive flov! Men halvanden time før de skulle ud gik beslutningen:
– Jeg skal være smuk som aldrig før! Lad ham se, hvad han mister!
I taxaen kiggede chaufføren på hende i bakspejlet. Da hun genlukkede regningen, sagde han pludselig:
– Så smuk en dame, og så trist! Cheer up, alt bliver godt!
Den uventede kompliment løftede hendes humør lidt, og Lena ankom til restauranten med et smil. Palle havde en rose i hånden, til hendes overraskelse: Hvis han vil sige, han går, hvorfor blomster? Eller er det symbolikken – en blomst for deres kærligheds grav? Lena lo ved hendes egne tanker, meget ud af karakter.
De spiste og talte om ligegyldige ting. Inden i Lena trak en usynlig fjeder sig sammen, klar til at springe når som helst. Til sidst holdt hun det ikke længere:
– Palle, du sagde, vi skulle tale…
Han nikkede:
– Du har ret. Det er sådan, Lena, – han tøvede, som om han samlede modet til sig, – Hør, jeg har tænkt… Du har vel ikke noget imod, hvis vi ikke tager på ferie, køber pelsen, og ATV’en?
Fjederen var klar til at springe, men Palle forsatte:
– Vi fik udbetalt næsten det dobbelte i dag, med bonusser. Og jeg tænkte mig om, Mikkel bliver snart helt voksen. Lad os købe en lejlighed til ham med de penge? Jeg har fundet ud af at, hvis vi investerer i en nybygning, kan han få den som 18-års gave. Hvad synes du?
– Jeg forstår, Palle, – Lena begyndte, men det gik pludselig op for hende, – Hvad? En lejlighed? Hvilken lejlighed?!
– Har du slet intet hørt? Du har været distraheret de sidste par måneder. Hvad sker der, Lena?
Palle råbte efterfølgende. Han holdt sig tilbage i restauranten, men da de gik ud, slap han alle følelser fri:
– Er du skør?! Hvilken elskerinde, hvilken utroskab?! Jeg forklarede, et vigtigt projekt, jeg kommer sent! Du sagde intet imod, jeg var stolt for alle over, hvor forstående en kone jeg havde! Og min “forstående” kone har pyntet dem op med historier!
De gik hjem, Lena lyttede til sin fornærmede mand og smilede saligt. Hans bebrejdelser og skældud lød nu som himmelsk musik for hende. Da de nåede hjem, faldt Palle til ro. Ved opgangen stoppede han og sagde:
– Jeg sagde engang, at jeg havde fundet min eneste. Har jeg nogensinde løjet for dig?
…Mikkels dag gik ikke bedre efter morens åbenbaring om morgenen. Først gik hans træning skrækkeligt, hans træner skældte ham ud, og under træningen blev han godt og grundigt slået, han kunne ikke finde modstand i sig selv. Derudover skændtes han over en bagatel med en ven og strejfede senere rundt i byen på jagt efter ballade. Han ønskede, at nogen ville tage en konfrontation, at han kunne lufte sin betændte vrede. Han kunne ikke selv tage initiativ, hans samvittighed tillod det ikke. Men uden at have mødt nogen gavtyv, vendte han hjem, og da så han et kyssende par ved opgangen. Han kendte straks moderens frakke og blev brændt af det: bebrejd far for utroskab, men selv!?
– Ah, søn, – Palle smilede lidt forlegent, – Og vi her…
…Hvor er det godt, når alt ender godt, ikke sandt?
