Forladt, men ikke alene: Hvordan min bedstemor erstatter mine forældre i 26 år
Forældre er der, men de er fraværende
Det ville ikke være retfærdigt at sige, at jeg ikke har en familie. Min far og mor er i live, de har deres eget liv langt væk fra mig. De er sikkert lykkelige, bygger deres karrierer, rejser og måske endda elsker hinanden. Måske er de utro, eller måske holder de bare sammen af vane. Jeg ved det ikke.
Jeg ved kun én ting – så længe jeg kan huske, var det kun min bedstemor, der var ved min side.
Alle kalder hende Mette Jensen, men for mig er hun bare bedstemor Mette.
Hun tog mig til sig, da jeg blot var seks måneder gammel. Min mor holdt op med at amme mig, og siden da har det kun været hende, der har taget sig af mig. Jeg er nu 26 år, og min bedstemor er stadig lige ved min side.
At sige, at jeg elsker hende, er en underdrivelse. Hun er ikke bare min familie; hun er min ven, min rådgiver, min eneste rigtige person. Jeg kan sidde med hende i køkkenet til langt ud på natten, stille ryge, tale om alt eller ingenting, og nogle gange bare hælde mig selv en snaps op, når sjælen er i smerte.
Min bedstemor er den eneste, jeg er taknemmelig for at have i livet.
Hun lærte mig alt
Bedstemor Mette forkælede mig ikke, men hun var heller ikke streng. Hun vidste, at jeg skulle kunne klare mig selv.
Hun lærte mig at sy knapper i, stoppe strømper, lægge bukser op. Jeg kan lave suppe, bage kager, stege kartofler og endda lave mad på gasblusset, når strømmen går.
Hun lærte mig ikke at klynke. Hvis det er koldt – så må man klæde sig varmt på. Hvis der ikke er penge – så må man finde en løsning. Hvis nogen forlader dit liv – så var det ikke meningen.
Men mest af alt lærte hun mig at elske bøger.
Hver gang der var en anledning – om det var fødselsdag, nytår eller bare en god dag – gav hun mig en bog. Med tiden har jeg samlet et helt bogskab, og selvom alle nu læser e-bøger, elsker jeg stadig duften af papir. Det er duften af den ægte, levende verden.
Min bedstemor lærte mig, hvordan et hjem skal dufte.
Et rigtigt hjem dufter af nybagt brød, mælk og kanel.
Et rigtigt hjem er der, hvor nogen venter på dig.
Mine venner kom hjem til tomme lejligheder efter skole, spiste kold mad fra køleskabet og lavede lektier alene. Jeg kom hjem til et varmt sted, hvor der altid stod varm suppe klar, og hvor min bedstemor sad og ventede på mig ved vinduet.
Jeg er taknemmelig for det.
Min drøm
Jeg har altid drømt om én ting – at åbne en lille boghandel.
Jeg ser den for mig i alle detaljer: træhylder, hyggelige lænestole, duften af kaffe og friskbagt brød. Folk vil komme, sætte sig, bladre i bøger, drikke te eller kakao.
Jeg vil sætte et par borde op og tilberede de lækreste kager til gæsterne efter min bedstemors opskrifter.
Jeg ved, at jeg vil lykkes.
Fordi bedstemor altid sagde til mig: “Det vigtigste er at gøre alt med hjertet.”
Hun er glad for, at jeg har afsluttet min uddannelse og fundet et godt arbejde. Jeg er underviser og giver børnene viden, men jeg drømmer om noget andet.
Bedstemor drømmer om at se mig gift og med børn. Hun vil gerne passe oldebørn, ligesom hun passede mig engang.
Men først – min drøm.
Jeg har ikke fortalt min bedstemor det, men jeg fandt nylig ud af, at min far solgte arvejorden, tog sin andel og gav mig ikke en øre.
Men hans bror – min onkel, en mand med gyldne hænder – har lovet at hjælpe. Han vil investere penge i min boghandel, hjælpe med istandsættelsen og møblerne.
Bedstemor har altid behandlet ham som sin egen søn. Måske er det derfor, han har sagt ja til at hjælpe mig.
Jeg vil gøre hende lykkelig.
Jeg vil have, at hun skal være stolt af mig.
Så hun kan træde ind i min boghandel og sige: “Det har mit barnebarn skabt.”
