Dørklokken ringede hæst og udråbte, at nogen var kommet. Lise tog forklædet af, tørrede hænderne og gik for at åbne døren. På dørtrinnet stod hendes datter med en ung mand. Kvinden lukkede dem ind i lejligheden.
– Hej, mor, – sagde datteren og kyssede hende på kinden. – Mød Mark, han skal bo hos os.
– Hej, – hilste den unge mand.
– Og det her er min mor, tante Lise.
– Lise Hansen, – rettede hun sin datter.
– Mor, hvad har vi til aftensmad?
– Grønærtemos og pølser.
– Jeg spiser ikke grønærtemos, – svarede fyren, tog skoene af og gik ind i stuen.
– Mener du det, mor? Mark spiser ikke ærter, – datteren gjorde store øjne.
Fyren faldt ned i sofaen og smed sin rygsæk på gulvet.
– Det er faktisk mit værelse, – sagde Lise.
– Mark, kom, jeg viser dig, hvor vi skal bo, – råbte Line.
– Jeg kan godt lide det her, – mumlede fyren og rejste sig fra sofaen.
– Mor, find ud af, hvad vi kan give Mark at spise i stedet.
– Jeg ved virkelig ikke, vi har en halv pakke pølser tilbage, – trak Lise på skuldrene.
– Fint, med sennep og ketchup, og lidt brød, – svarede han.
– Godt nok, – var alt, hvad Lise kunne sige på vej mod køkkenet. – Tidligere tog hun killinger og hvalpe med hjem, og nu det her, som jeg også skal fodre.
Hun lagde lidt grønærtemos på sin tallerken, smed to stegte pølser på og flyttede en skål salat over, hvorefter hun med god appetit begyndte at spise.
– Mor, hvorfor spiser du her alene? – datteren kom ind i køkkenet.
– Fordi jeg kom hjem fra arbejde og er sulten, – svarede Lise, mens hun tyggede en pølse. – Hvis man vil spise, kan man selv tage eller lave noget. For resten har jeg et spørgsmål til dig: Hvorfor skal Mark bo hos os?
– Hvorfor? Han er min mand.
Lise var ved at få det galt i halsen.
– Mand?
– Ja, sådan blev det. Din datter er voksen nu og har selv besluttet at gifte sig. Jeg er trods alt allerede nitten.
– I inviterede mig ikke engang til brylluppet.
– Der var ikke noget bryllup, vi blev bare gift. Nu hvor vi er mand og kone, skal vi bo sammen, – sagde Line, mens hun skævede til sin spisende mor.
– Jeg forstår da godt. Hvorfor uden bryllup?
– Hvis du har penge til et bryllup, kan du give dem til os, vi skal nok finde noget at bruge dem på.
– Okay, – fortsatte Lise med sin middag, – Hvorfor skal I bo hos os?
– Fordi de bor fire mennesker i en etværelses lejlighed.
– Så I overvejede slet ikke at leje noget?
– Hvorfor skulle vi leje noget, når jeg har mit værelse her? – blev datteren overrasket.
– Jeg forstår.
– Kan du give os noget at spise så?
– Line, kasserollen med mos står på komfuret, pølserne er i panden. Hvis det ikke er nok, er der en halv pakke i køleskabet. Tag, hvad I skal bruge, og spis.
– Mor, du må forstå, at du har fået en SVIGERSØN, – understregede Line det sidste ord.
– Og hvad så? Skal jeg danse en folkedans for at fejre det? Line, jeg kom hjem fra arbejde, jeg er træt, kan vi undlade de ritualer? I har hænder og ben, servér jer selv.
– Det er derfor, du er single!
Line så vredt på sin mor og gik ind på sit værelse og smækkede døren. Lise spiste færdig, vaskede op og tørrede bordet af, inden hun gik ind til sig selv. Hun skiftede tøj og tog sin træningstaske for at tage til fitnesscentret. Hun var en fri kvinde og brugte nogle aftener om ugen i træningscentret og svømmehallen.
Lidt før klokken ti om aftenen kom hun hjem igen. I forventning om en kop varm te så hun, at køkkenet var i kaos, sandsynligvis havde nogen forsøgt at lave mad. Låget fra gryden med mos var forsvundet, og mosen var tørret og revnet op. Pølseemballagen lå på bordet, sammen med knastørt brød uden pose. Den non-stick pande var brændt på og ridset med en gaffel. I vasken stod der snavset opvask, og der var en sød klisterpøl på gulvet. Lejligheden lugtede af cigaretrøg.
– Wow, det her er nyt. Line har aldrig gjort noget lignende.
Lise åbnede døren til datterens værelse. De unge mennesker drak vin og røg.
– Line, gå ud og ryd op i køkkenet. Køb en ny pande i morgen, – sagde moderen og gik hen til sin egen dør uden at lukke den bag sig.
Line sprang op og fulgte efter hende.
– Hvorfor skal vi rydde op? Jeg arbejder ikke, jeg studerer. Er det fordi, du er ked af t Rediger for Tasmania, både personer, byer og kultur – skriv på engelsk bemærkede
– Velbekomme, du har aldrig nogensinde sørget for, at vi har haft noget at spise! Citat fra filmen Breaking News in Yuba County
