Mor råbte voldsomt, søsteren var chokeret, og barnets far gav hundrede kroner, vendte sig om og gik.
Denne historie er baseret på virkelige hændelser.
Freja sad roligt i køkkenet, drak te og bladrede gennem dagens avis. Der var intet særligt interessant at finde. Kun reklamer, forskellige artikler og uvedkommende overskrifter. Pludselig stødte hun på et billede, der gjorde hende mundlam. Indtrængende, triste øjne stirrede på hende. Det lyse hår og den velkendte hånd, eller rettere, hvad der var tilbage af den, var umiskendeligt.
Mor råbte voldsomt, søsteren var chokeret, og barnets far gav hundrede kroner, vendte sig om og gik.
Graviditeten var meget fremskreden. Frejas mave kunne ikke længere skjule situationen. Da hun fortalte det, skreg hendes mor højt. Hun spurgte, hvad Freja havde tænkt på. Hun skammede sig overfor folk, men overvejede ikke, hvordan det påvirkede den gravide datter.
Søsteren støttede moderen. Hun grinede kun af situationen. Selvom de tre kvinder boede under samme tag, herskede der aldrig fred. De havde aldrig lært at støtte hinanden, men kun at skabe mere splid. Moderen sagde til den yngste datter, at hun kunne gøre, hvad hun ville, bare barnet ikke blev i hjemmet.
Så Freja forlod sin mors hjem. Før hun gik, sagde hun mange sårende ord til hende. Hun boede hos sine veninder indtil fødslen. Efter en tid fødte hun. Et sted dybt inde, havde hun ønsket at vende tilbage hjem. Hun troede, at når hendes mor så sit barnebarn, ville hun smelte og tage dem tilbage. For det siges, at bedstemødre elsker deres børnebørn endnu mere end deres egne børn.
Men efter datterens fødsel fandt Freja ud af, at hendes datter var født med et handicap. I stedet for en hånd havde hun en stump. Da Freja så det, brød hun sammen i gråd. Efter en hel dags gråd besluttede hun sig for at skrive under på en afståelse. Da hun kom hjem, fortalte hun sin mor og søster, at barnet var dødfødt.
Halvandet år senere kom nogle journalister til det regionale børnehjem og tog et par billeder af børnene der. Et af billederne blev trykt i avisen. Under billedet stod der: “Dette er også vores børn. Line 1,5 år. Regionalt børnehjem.” Da Freja så billedet, genkendte hun straks sin datter og hendes specielle hånd og faldt i hysteri. Selvfølgelig kom moren og søsteren løbende til skrigene. Freja var ude af sig selv, skreg, at det var hendes datter, og viste familien publikationen. Hun ønskede så meget at tage datteren til sig.
Den ældre søster tøvede ikke. Hun huskede navnet på børnehjemmet, hvor niecen boede. Dagen efter tog de tre kvinder til lederen af det regionale børnehjem. Efter noget tid fik de udfyldt alle nødvendige papirer og tog Line med hjem.
