Allerede i syvende klasse fortalte Mette sine veninder, at Thomas var hendes kæreste, og en dag ville de helt sikkert gifte sig. Ingen af veninderne modsagde hende.
Veninderne turde knap nok kigge på Thomas, for Mettes bedstemor var en heks. Bedstemoren boede ude på landet og udførte sine sorte gerninger der, mens Mette lærte sort magi i al hemmelighed i byen og lejlighedsvis besøgte sin bedstemor.
Og Thomas? Thomas bemærkede Mette overhovedet ikke. Han tilbragte al sin fritid i gården sammen med Emma. Emma havde været handicappet fra barndommen og brugte en kørestol.
Jeg ved ikke hvorfor, men det var lige præcis Emma, der fangede Thomas’ hjerte. Måske var det hendes beskedenhed eller venlighed, men noget ved hende fortryllede ham. Desuden var Emma meget belæst, og det interesserede Thomas at tilbringe tid med hende. De havde brugt al deres fritid sammen i flere år.
Thomas forlod opgangen og gik hen til gården, hvor Emma sad. Mette trådte ind foran ham på vejen.
– Hej Thomas.
– Hej,- sagde Thomas og prøvede at komme udenom Mette.
– Skal vi tage en tur i byen? – spurgte Mette.
– Ikke i dag,- svarede Thomas,- Undskyld.
Mette bed tænderne sammen af vrede og så på, hvordan Thomas gik hen til Emma, hilste på hende, og de begyndte at snakke og grine sammen. Sort vrede og misundelse fyldte Mettes hjerte. Hvordan hun græd, når ingen så det.
Årene gik. Thomas tog nu Emma med til flodbredden, ud i skoven eller til en mark fyldt med margueritter. De tilbragte al deres tid sammen.
Mette blev til en skønhed med sorte øjenbryn. Drengene kunne ikke få øjnene fra hende, så smuk og slank var hun. Men Thomas så kun Emma i sin verden. De elskede nu hinanden for alvor.
En dag, da Thomas var på vej hen til Emma, blev han igen stoppet af Mette.
– Hej Thomas. Igen på vej til din kæreste uden ben? Hvad ser du i hende? Hvorfor er hun så vigtig? Gift dig med mig i stedet. Kun med mig vil du finde virkelig lykke. Du ved, at jeg har elsket dig siden skolebænken.
– Jeg ved det,- svarede Thomas,- men jeg elsker Emma.
– Hvad gør hende bedre end mig, den benløse kylling?
– Jeg ved det ikke. Men at hun er bedre, er der ingen tvivl om.
– Thomas, du ved, jeg behøver ikke gøre meget for at få dig til at elske mig. Min bedstemor er den stærkeste. Men jeg vil ikke have det sådan. Jeg vil have, at du elsker mig for mig. Hvad skal jeg gøre for, at du elsker mig? Sig det, og jeg gør det.
Thomas stoppede og vendte sig mod Mette.
– Gør så Emma kan gå. Så vil jeg gifte mig med dig,- svarede Thomas.
Fra den dag tilbragte Mette al sin tid med Emma. Hun gik til hende om morgenen og vendte først tilbage sent om aftenen. Nu var der næsten ingen tid tilbage til, at Thomas kunne mødes med Emma. Og Emma havde intet imod det. Hun gjorde alt, hvad Mette bad hende om. Drak urtebryg, smurte salver på benene, og pressede sig selv med øvelser.
Thomas, der så, hvad Mette gjorde, begyndte at forstå, hvor meget hun virkelig elskede ham, sydedes på alt det hun gav sig til.
Fire måneder gik.
Som sædvanligt gik Thomas om aftenen hen til gården, hvor Mette hjalp Emma. Han bemærkede, at næsten hele gården stod på altanerne og fulgte opmærksomt med i, hvad der skete…
Mette førte Emma, mens hun holdt hende i hænderne, længere og længere væk fra kørestolen. I dag var både Mette og Emma de lykkeligste piger i verden. Trætte men glade satte de sig på en bænk. Thomas nærmede sig dem, målløs over, hvad han havde været vidne til.
– Thomas, kan jeg snakke med dig et øjeblik? – sagde Mette og gik et stykke væk fra Emma.
Thomas gik hen til Mette.
– Er det tid? – spurgte Thomas med hovedet sænket.
– Tid til hvad? – spurgte Mette tilbage.
– Gifte sig,- sagde Thomas stille.
– Nej, Thomas,- lo Mette,- Jeg vil bare sige undskyld for at have presset mig på. Magi kan ikke overvinde ægte kærlighed.
Og i det hele taget kan magi ikke ændre noget i livet, hvis man ikke ønsker det.
Nu er Emma og Mette de bedste veninder. Emma og Thomas har fået en datter. Mette har fundet en kæreste, som hun er helt forelsket i, og hun viser ham ikke frem for nogen. De siger, han er pilot…
