– Rikke, kom nu, jeg beder dig…
– Mor, du ved, at jeg ikke kommer!
– Rikkeline, please, han har det virkelig dårligt…
– Bed mig ikke om det, jeg kommer ikke.
“Jeg hader det!” Rikke kastede vredt telefonrøret fra sig. Hun gik hen til køleskabet. Hiv døren op og tog en flaske snaps frem. Hun hældte et glas op. Stod lidt i tanker og hældte derefter drikken ud i vasken. Hun satte sig på en skammel og begyndte at græde.
Det var ti år siden, hun sidst havde været i sit barndomshjem.
I gymnasietiden blev Rikke forelsket. Klassekammeraterne gik ofte til fester på det nærmeste universitet. En dag, overtalte veninderne hende til at tage med til en fest. Der mødte hun Ham. Han spillede i et band og sang utrolig godt. Han var søn af en diplomat. Pigerne fulgte altid efter ham. Hver eneste drømte om en date med Ham. Rikke vidste ikke, hvorfor Han valgte netop hende. Det var første gang, hun blev forelsket. Hun løb til møder med Ham, glemte skole og hendes pligter derhjemme, og begyndte at lyve for sine forældre for at kunne besøge Ham oftere.
Deres korte romance endte med, at hun blev gravid. Hendes elskede begyndte at undgå hende. Så forsvandt han helt. I stedet dukkede hans mor op og foreslog, at hun fandt en god læge for at få abort. Hun understregede også, at de ikke havde ønsket en sådan svigerdatter og i øvrigt ikke mente, at Rikke var den rette for deres søn…
Rikke turde længe ikke fortælle sin mor om graviditeten. Først da det ikke længere var muligt at skjule maven, tilstod hun, at hun ventede barn.
– Tæve! Fjumre! Du interesserer dig kun for fester og ikke for skolen, råbte hendes far. – Så pinligt! Hvordan skal jeg kunne se folk i øjnene? Skrid! Jeg vil ikke se dig igen!
Hendes mor forblev tavs og græd. Hun havde altid lyttet til faren. Han var dominerende og hård og havde gennem årene undertrykt hendes vilje. Han tog aldrig hensyn til hendes mening, derfor sagde hun ham aldrig imod.
Efter at have lyttet til al faderens råb og fornærmelser, smed Rikke et par T-shirts og jeans i rygsækken og forlod hjemmet…
Til at begynde med boede hun hos venner, men ingen var særlig glad for, at hun blev der. Efter at have lånt penge af en veninde, tog hun til en anden by for at finde sin tante, hun kun kendte til gennem sin mors fortællinger. På grund af farens kontrol, som havde afskåret moderen fra forbindelse med både veninder og søstre, vidste Rikke intet om de andre slægtninge.
Da hun ankom til den fremmede by, fandt hun ud af, at tanten havde flyttet for flere år siden efter at være blevet gift. Ingen vidste, hvor hun boede nu. Sulten og uden at kende, hvad hun skulle gøre, vendte Rikke tilbage. Nær stationen stod ældre kvinder, der solgte hjemmegjorte madvarer til rejsende. Rikke nærmede sig en kvinde, der solgte pirogger fra en kasse, dækket med en plastpose. Rikke lænede sig ned for ubemærket at stjæle, for sulten var stor og pengene manglende. Men forsøget på tyveri blev klodset, og pirog sælgeren opdagede det. Kvinden skulle til at slå den unge pige, men da hun så Rikkes mave, standsede hun.
Mens hun glubsk åd piroggerne, fortalte Rikke den fremmede kvinde alt, hvad der var hændt hende de seneste par dage. Kvinden boede alene og tilbød Rikke husly.
Indtil barnets fødsel solgte Rikke pirogger på pladsen ved stationen. Hun tænkte konstant på at tjene penge og vende hjem. Hun håbede stadig på farens tilgivelse og på, at alt ville ordne sig…
Men det blev ved, som det gik, og i den fremmede by blev hun i ti lange år.
Hun fødte en datter. Barnets bedstemor blev den kvinde, der havde givet hende tag over hovedet. Bedstemoren tog sig af barnet, mens Rikke tjente penge. Først arbejdede hun som rengøringsassistent i en butik. Så skulle hun erstatte en syg medarbejder. Hun klarede det godt, og blev forfremmet til ekspedient. Da butikken blev revet ned og erstattet af et hypermarked, arbejdede hun der. Langsomt rykkede hun fra at være ekspedient, til leder, til varemodtagelse, og til sidst blev hun afdelingsleder. Nu havde Rikke ansvar for flere afdelinger.
Efter datterens fødsel ringede hun til sin mor, hun ønskede at vende tilbage til barndomshjemmet. Men moren bad hende lade være. Faren havde slettet sin datter fra sit liv og ønskede intet høre om hende.
Efter hendes redningskvinne var død og havde efterladt hende sit hus, ringede Rikke til sin mor. Hun havde brug for hjælp, fordi hun arbejdede meget, og datteren ofte var alene. “Moren ville måske have godt af at komme væk fra tyrannen et stykke tid,” tænkte Rikke. Men moderen afslog igen. Så kontakten mellem dem var afbrudt i lang tid. Og nu dette opkald…
I lange ti år havde hun ventet på ordene: “Tilgiv. Kom hjem” eller bare “Kom tilbage, min pige!” Men nu… Hvad nu?
Hvad vil han høre fra hende? “Undskyld, far, jeg tog fejl”.
Vreden og hadet til faren var aftaget gennem årene. Hendes sjæl led på grund af manglende forståelse, ingen vilje til at lytte til hende, og for alt det, forskellen var dyrt og mange gange måtte sætte sine ønsker og sin stolthed til side. Det havde været meget svært. Nogle gange ville hun bare opgive og ikke leve…
Men nu var hun stolt over, at hun blev respekteret i byen, ledelsen lyttede til hende og anerkendte hendes mening. Hun havde indrettet huset i en moderne stil. Datteren gik på en prestigefyldt skole. I hendes personlige liv gik det godt. Rikke blev friet til af sin elskede.
“Jeg har det godt,” tænkte Rikke. Ville jeg være blevet så succesrig og selvstændig, hvis min far ikke havde smidt mig ud?.. Tilgi, at sige farvel og glemme. Glemme for min egen skyld. For min egen og mit fremtids skyld…”
Rikke ringede til arbejdet, forklarede situationen og gik i gang med at pakke sin kuffert…
