En af mine gode venner, Anders, havde en sjov oplevelse. Han blev gift af kærlighed, selvfølgelig. Bruden, Sofie, var smuk, klog og selvstændig. Hun arbejdede som revisor i en stor virksomhed og tjente godt.
Anders gjorde selvfølgelig sit bedste for at matche sin hustrus indkomst. Han tog ekstra arbejde og sled som en gal for hurtigere at betale af på lånet til deres lejlighed.
Parret havde deres egen lejlighed fra starten. De havde sparet op, lånt lidt, og familien havde hjulpet. De havde lavet en flot renovering, og møbleringen var også lige i øjet. Kort sagt, de kunne leve og være glade.
Men det gik ikke helt sådan. Sofie kunne ikke nå at tage sig af husarbejdet. Enten kunne hun ikke finde tid til at vaske gulvet, tørre støv af eller lave aftensmad, eller også havde hun ikke lyst. Hun forklarede, at hun var meget træt af arbejdet og kom sent hjem. Anders arbejdede også sent, så det var ikke anderledes for ham.
Det resulterede i skænderier mellem dem, hvor de diskuterede, hvem der gjorde mest derhjemme osv. De første seks måneder var præget af konflikter og en lejlighed fuld af rod og opvask. Ingen i familien vidste, hvorfor de skændtes, for begge syntes, det var pinligt.
En dag var Anders på fisketur med sin svigerfar, Lars, som også elskede at fiske. Om aftenen ved bålet med lidt snaps betroede Anders sig til Lars om sine frustrationer, men bad ham om ikke at nævne det for svigermor.
Lars lovede at holde på hemmeligheden og sagde, at der ikke ville være fred i deres hjem, før de skaffede sig en husnisse. “Jeg kender en,” sagde han, “og jeg vil forsøge at få den til at flytte ind hos jer.”
Anders tænkte, at svigerfaren var blevet skør, men sagde ikke noget.
Senere på ugen kom Lars på besøg og medbragte en killing. Anders blev irriteret. Hvorfor nu det? Bare mere rod! Lars tog ham med ud på altanen for at ryge og mindede ham om husnissen. “Jeg har taget den med sammen med katten. Nu vil alt blive bedre. Behandl katten godt.”
Katten faldt straks i god jord hos Anders. Den var lille, kælen og tog ham hurtigt til sig. Hvor han end satte sig, var der straks et hoved under hans hånd, som bad om at blive klappet. Den lavede en lille pøl, som var det eneste problem den aften.
Næste dag kom Anders hjem fra arbejde til en ren lejlighed. Tøj var ikke smidt rundt, og Sofie lavede lækker aftensmad i køkkenet.
Det inspirerede Anders til at slå en hylde op i badeværelset, som han længe havde lovet. Næste dag støvsugede Sofie tæpperne, og Anders ville ikke sidde og dovne, så han tog skraldet ud og hentede brød. Han købte endda lidt vin i butikken, så aftensmaden blev næsten festlig. De kunne ikke huske, hvornår det sidst havde været sådan.
Hele ugen fortsatte sådan. Livet var en ren fryd. Det føltes som om, en husnisse virkelig havde slået sig ned hos dem. Søndag aften sagde Sofie:
“Du behøver ikke komme hjem til frokost i morgen, Anders. Jeg har købt kattegrus og lavet et sted til killingen i toilettet.”
“Hvem?”
“Killingens plads. Jeg ser jo, at du tager hjem hver dag fra arbejde for at ordne ting og kommer tidligere hjem. Jeg ved jo, at mens katten er lille, kan den svine hele lejligheden til. Men når jeg kommer hjem om aftenen, er alt rent.”
Det gik op for Anders, at der virkelig var sket noget.
Han tog en halv fridag fra arbejdet. Snusede lidt rundt, før han stillede sig med sin smartphone og ventede.
Omkring frokost blev døren låst op af nogen. Katten løb straks ud i gangen og miavede som en velkomst. Anders hørte en stille stemme:
“Hej, Misse, savnede du mig? Jeg har mælk og frisk pølse til dig. Hvem skulle ellers fodre dig? Det ser ikke ud til, at der er flere pletter, så må være blevet trænet til toilettet denne uge…”
Døren til stuen blev åbnet. I døråbningen stod Lars, tydeligt overrasket over at se sin svigersøn derhjemme.
“Så du er husnissen!”
Lars blev forlegen:
“Ja, hvad så? Jeg gav jer katten, så jeg måtte rydde op efter den, i det mindste i starten.”
“Hvor fik du nøglen?”
“Jeg tog den fra din nøglekæde under fisketuren, lavede en kopi og lagde den tilbage dagen efter…”
I tre år har Anders og Sofie levet i harmoni, og de har endda fået en lille søn. Ingen ved stadig, hvilken husnisse der flyttede ind hos dem den gang.
