“Og skal han så bo hos os nu?” spurgte han sin kone, mens han kiggede på deres søn.
Vera Jensen kom hjem og blev meget overrasket over at se sin søn. Emil havde boet for sig selv med sin kone de sidste to år og så sjældent sine forældre, højst et par gange om måneden, og kun i weekenderne. Men nu var det midt i arbejdsugen.
– Er der sket noget? – spurgte Vera i stedet for at hilse.
– Er du ikke glad for at se mig? – forsøgte Emil at spøge, men da han så morens strenge blik, svarede han: – Jeg er gået fra Lise.
– Hvad mener du med gået? – spurgte hun strengt.
Med den hårde karakter, hun havde, kunne hun ikke lide humor. Hendes arbejde i ungdomsinstitutionen havde sat sit præg.
– Vi skændtes, – mumlede Emil og gjorde alt for at vise, at han ikke ønskede at tale om det.
– Og hvad så? – hun så ham i øjnene: – Vil du komme her hver gang du skændes med din kone?
– Vi skal skilles! – udbrød Emil.
Vera fortsatte med at se ham i øjnene, og hendes blik fortalte, at hun krævede en forklaring. Emil sukkede og sagde:
– Hun vil have, at jeg også laver husarbejde. Men jeg er allerede træt, når jeg kommer hjem fra arbejde.
– Hvad er der galt i at hjælpe din kone? – støttede hans mor ham ikke.
– Det sagde hun også. Men jeg sagde, at kvinder er husets vogter og skal tage sig af hjemmeopgaverne.
– Hvor har du den holdning fra? – spurgte hans mor, nu tydeligt irriteret.
Hun var træt efter arbejde, ville tage et bad og nyde en stille middag med sin mand, men nu var hendes søn med sine barnagtige holdninger et problem. Hun havde levet med sin mand i mange år og hørt aldrig sådan noget fra ham. De arbejdede begge, delte husarbejdet og opdragede børnene sammen. Der var ingen arbejdsdeling hos dem, men her mente Emil pludselig, at han som “MANNEN” i familien skulle være noget særligt.
– Jeg spurgte dig om noget! – råbte moderen, så højt, at hvis Emil ikke var en voksen mand, ville han have gennemvædet sine bukser. – Hvor har du lært det? Opdeling af opgaver! Er du træt af at jage mammutter? I arbejder begge to og forsyner familien, så skal I også dele husarbejdet. Eller har du bedt hende om at sige jobbet op og være hjemme? Nej? Så stop det pjat. Har du nogensinde set din far og jeg skændes om huslige opgaver? Nej, fordi vi har fornuft nok til at trække lige i “oprækken”.
På det tidspunkt kom faderen, Søren, hjem fra arbejde, og da han så Emil, spurgte han overrasket:
– Er der sket noget?
“Selv deres spørgsmål er ens,” tænkte Emil for sig selv og sagde højt:
– Lise og jeg skal skilles.
– Så er du en tåbe, – svarede faren kort og bar en pose med dagligvarer ud i køkkenet.
– Søren, vores søn er en klovn, – sagde Vera til sin mand og forklarede grundlaget for skænderiet.
– Og skal han så bo hos os nu? – spurgte Søren sin kone, og derefter henvendte han sig til Emil:
– Ved du hvad ordet “ægtefælle” betyder? Det er nogen, der trækker i samme sele som sin livspartner. Derfor skal I trække i den samme vogn, altså dele familieansvar ligeligt. Hvis den ene begynde at snige sig udenom, må den anden gøre arbejdet for to. Og så ender det med, at enten én bryder sammen, eller vognen knækker.
Emil tænkte sig om, men uenigheden med Lise nagede stadig. Han havde troet, at hans forældre ville støtte ham, men i stedet var de imod ham. De talte nu om Emil uden at tage sig af ham overhovedet. Søren pakkede dagligvarer ud, og Vera placerede dem. De viste tydeligt, at Emil var overflødig, og at de ikke var villige til at lægge tid og kræfter i at bage pamper ham.
Emil betragtede deres hjemlige idyl og kunne ikke forstå, hvordan de, så strenge som de var i livet, kunne være så elskelige med hinanden.
– Hvad står du her for? Gå og slut fred med din kone! – sagde hans far strengt. – Glem alle de fordomme om, hvem der skylder hvad. I bør værne om og støtte hinanden – det er jeres opgave! Så, smut, din mor og jeg har vores egne ting.
Emil forlod sine forældre forvirret og skuffet; det var ikke den modtagelse, han havde forventet. Men hans vrede mod Lise var begyndt at aftage, og han indså, at der også var ting, han kunne have gjort anderledes. Han ville skabe en glad familie, som den hans forældre havde.
