Alt, hvad hun sagde til mig, var: “Far, kom hurtigt ned til mig med mor, tak.” Og så lagde hun røret på. Min kone og jeg blev helt stive af den besked fra vores datter.
Jeg hentede min datter fra skole. På vej hjem fortalte hun mig, hvor dygtig hun havde været: lydig i skolen og havde lavet alle sine lektier i SFO’en. Jeg forstod straks, at hun ikke bare fortalte mig om dagens præstationer uden en grund. Som jeg troede, stoppede hun, vendte sig om og sagde: “Far, jeg har været en god pige i dag. Må jeg ikke tage hen til Sofie og lege? Vi vil stå på rulleskøjter.” Jeg kiggede ind i hendes smukke øjne og kunne ikke nægte. Barndommen er den bedste tid i livet, så lad hende nyde det så meget som muligt.
Mens min datter rullede rundt med sin veninde, tilberedte min kone og jeg aftensmad og delte dagens nyheder. Vi savnede hinanden så meget, at mens vi sludrede, fløj der to timer afsted uden vi bemærkede det. Vi ville nok have siddet der meget længere og ladet som om vi lavede mad, hvis vores datter ikke havde ringet. Alt, hvad hun sagde var: “Far, kom hurtigt ned til mig med mor, tak.” Og så lagde hun røret på. Min kone og jeg blev helt stive af datterens ord. Vi smed alt, hvad vi havde i hænderne, og skyndte os ud i gården.
Vi løb ud og så to store mænd stå ved siden af vores datter og hendes veninde. På vej hen til dem tænkte jeg kun på, at jeg ikke ville tale med dem, men kommunikere uden ord. Min kone gik ved siden af mig og rystede af frygt og bekymring for børnene. Hun forstod ikke, hvad mændene ville dem.
Da vi nærmede os mændene, begyndte de at takke vores datter for at være en så velopdragen og hjælpsom pige. Og da vi kom nærmere, begyndte de at rose os som forældre for at have opdraget en vidunderlig datter. Hun havde allerede i en så ung alder hjulpet folk og reddet dem fra en uheldig situation. Min kone og jeg stod der meget nervøse, uden at forstå hvad der foregik. Vi havde gået derhen med tanker om at ringe efter politiet og håndtere nogle skurke. Men i virkeligheden mødte vi venlige mænd, der endda takkede os for at have opdraget en så god pige.
Det viste sig, at da pigerne legede, så de to mænd stige ud af en bil, og den ene tabte sin pung uden at opdage det. Vores datter rullede over, samlede pungen op og indhentede manden for at give ham den tilbage. Han var meget taknemmelig, for han havde lige fået sin løn den dag, og hans pung var fyldt med forskellige sedler. Han begyndte at takke og ville give min datter hundrede kroner for hjælpen. Men hun blev forskrækket og tilkaldte mor og far, fordi vi havde lært hende aldrig at tage imod noget fra fremmede.
Til sidst gav manden os alligevel de hundrede kroner som et tegn på taknemmelighed. Min kone og jeg besluttede at give dem til vores datter, så hun kunne bruge dem på fornøjelser eller lækre snacks. Vi gik hjem sammen, fyldt med stolthed over at have opdraget et så godt barn. Indeni var jeg uendeligt glad og stolt over os.
