Hun lo ad hans fattigdom, indtil hun fandt ud af, hvem han egentlig var!
Vi dømmer ofte folk ud fra deres tøj, hvilken telefon de har, eller hvor de køber deres dagligvarer. Nogle gange er ydre tegn dog blot en maske sådan tester de velhavende, hvem der virkelig er ægte. Denne historie står stadig som en bitter lærestreg for dem, der sætter penge over medmenneskelighed.
**Scene 1: Mødet foran hotellet**
For mange år siden, ved indgangen til Hotel DAngleterre i København, stod Signe i en kjole fra Bruuns Bazaar og blokerede vejen for Morten. Han stod der i en almindelig grå hættetrøje, slidte jeans og med en papirs-pose fyldt med varer fra Netto.
Signe sendte ham et overlegent blik og fnøs:
**Handler du stadig i discount, Morten? Nogle ting ændrer sig åbenbart aldrig.**
**Scene 2: Hovmod og diamanter**
Morten så roligt på hende, uden hverken harme eller irritation i øjnene hvilket bare irriterede Signe endnu mere. Med et prangende smil førte hun hånden frem, så diamantringen glimtede i lyset.
**Min nye mand købte denne til mig,** pralede hun. **Han ved, hvordan man forsørger. Ikke sådan en taber som dig.**
**Scene 3: Uventet vending**
I det samme gled en eksklusiv Audi lydløst op foran fortovet. Ud steg Henrik, iført skræddersyet jakkesæt. Signe troede straks, det var en af hendes mands bekendte, og sendte sit bredeste smil frem, mens hun rakte hånden ud.
**Nå, Henrik, se hvem jeg har fundet!** udbrød hun, parat til at fortsætte sin ydmygelse.
**Scene 4: Sandhedens øjeblik**
Men Henrik ænsede ikke Signe. Han overså hendes hånd og gik direkte hen til Morten, hvor han nikkede respektfuldt.
**Hr. Andersen, undskyld forsinkelsen!** sagde Henrik. **Dit private fly venter allerede. Vi kan tage afsted nu.**
**Scene 5: Slutningen**
Signes smil forsvandt. Hun stod med åben mund af chok, da Morten roligt rakte Netto-posen til Henrik.
**Det er helt i orden, Henrik. Lad os komme afsted,** sagde Morten lavmælt.
Han vendte sig ikke engang for at se Signe i øjnene. Hun stod frosset på fortovet som en statue, mens bilen førte den mand bort, hun netop havde kaldt ubetydelig.
**Hvordan endte det?**
Signe kom sig længe efter. Først senere fandt hun ud af, at Hr. Andersen faktisk ejede det investeringsselskab, hvor hendes vellykkede mand arbejdede. Ugen efter blev hendes mand indkaldt til møde og høfligt bedt om at forlade sin post på grund af familiens brud på firmaets værdier.
**Moralen er enkel:** Latterliggør aldrig nogen, fordi de ser almindelige ud. Måske har de bare ikke behov for at vise deres værdi med diamanter og guld.
